14 upcoming orkestre får med støtte fra Kunststyrelsen og Danske Bank mulighed for at deltage i et længere læringsforløb med det formål at give disse ”undergrundsorkestre” et skub mod overfladen og et reelt gennembrud.
Læringsforløbet tager fat i flere sider af det at ”drive et orkester”:
Praksis: Gennem et forløb af koncerter i Studenterhus Århus får bandet mulighed for at træne deres liveperformance og prøve deres materiale af på et krævende, ungt publikum. Koncertrækken starter i oktober 2009 og slutter i 2010 med en flerdages mini-festival.
PR: Med korte promo-koncerter rundt omkring på fredagsbarer og studiesteder i byen kommer orkestrene, i bogstaveligste forstand, ud til unge kulturbrugere, som f.eks. via Facebook og andre digitale medier lynhurtigt kan skabe opmærksomhed og bidrage til udviklingen af en fanskare omkring nye talenter.
Konkret viden: Med tre workshops, hvor de nye talenter får mulighed for at møde og modtage decideret undervisning/ få sparring fra erfarne branchefolk, kunstnere mv., er det målet også at klæde orkestrene på til den del af et liv som professionel musiker, der ligger ud over øvelokalet og selve musikken.
Vi håber med projektet ikke bare at klæde musikerne på, men også at styrke deres kollegiale netværk og åbne en række, for dem, nye veje ind i musikbranchen og spillestederne.


- King’s Light Infantry
- Everybody Loves Drums
- Random Fathers
- All Products Made Nice
- TheBoyTheManThePale
- LadyLion
- Los Illuminados
- Lise Dres
- October Country
- Bullet Train Blast
- 5$KillBotWhore
- Cleo Malone
- Sparkplug
- Tomm London
- The Boy That Got Away