Studenterhus Århus

Bliv frivillig

Studenterhus Århus har altid brug for engagerede og entusiastiske frivillige. Faktisk kan huset slet ikke fungere uden. Som frivillig i Studenterhus Århus får du erfaring på cv’et, venner for livet og store oplevelser.

I Studenterhus Århus kan du blive projektleder, medieguru, musikbooker eller bartender. Fremtidige arbejdsgivere vil gerne se, at du har organisatorisk talent og har andre evner end at sidde med næsen i bøgerne.

Så hvad kan en arkitektstuderende, en fysikstuderende og kaospilot lave sammen? Hvad kan virksomheder bidrage med? Hvad kan du? Vi skaber et levende hus, hvor ideer opstår, udvikles og realiseres af de studerende selv. Studenterhuset er stedet for dig, der selv tør opsøge tværfaglighed, kreativitet og nytænkning. Vi skaber rammen - du får det til at ske.

Hvem kan blive frivillig

Det kan, som udgangspunkt, alle. Det vil altså sige, at du ikke behøver at være under uddannelse, du skal blot have et engageret hjerte, der banker for Studenterhuset.

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du som frivillig, udviser engagement og ansvar, med hjertet på det rette sted. At du går ind til et projekt med gå-på-mod og interesse, og kommer ud med lysten og viljen til at fortsætte.
Desuden forventer vi, at du møder op til aftalt tid, klar til at tage tyren ved hornene!

Skriv til frivillig@studenterhusaarhus.dk hvis du er interesseret!

Related Links:

Bliv medlem

Frivilligfordele

Der er masser af fordele for frivillige i Studenterhus Århus. Udover gratis medlemskab, er der gratis adgang til langt de fleste arrangementer for en selv, inkl. en ven. Der er også masser af sociale aktiviteter, bl.a. hygge en gang om måneden.
Og så kan du selvfølgelig købe drikkevarer i baren til super billige frivilligpriser.

Hovedsponsorer:
Dankort Visa