Erhvervsmedlemmer // INCUBA

INCUBA


INCUBA huser primært virksomheder indenfor it og bio-medico. Navitas er for virksomheder indenfor energi, miljø og byggeri.  

INCUBA er med sine 31.000 kvadratmeter kontorer og laboratorier Østjyllands største vækst- og innovationsmiljø. Faciliteterne er fordelt på 3 afdelinger, der ligger i umiddelbar nærhed af én eller flere af de store forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Der bor omkring 125 virksomheder i INCUBA – små som store, nystartede som veletablerede - alle med lyst til vækst og lyst til at være en del af et dynamisk og inspirerende fællesskab.  

En særlig indsats over for helt nystartede virksomheder gøres i Njubiz, der blandt andet giver nye kandidater fra uddannelsesinstitutionerne mulighed for at udvikle og prøve deres forretningsideer af. Njubiz arbejder tæt sammen med Studentervæksthus Aarhus. 

Fra sommeren 2014 udvider INCUBA med yderligere 10.000 kvadratmeter på toppen af den flotte og meget ambitiøse bygning Navitas i et tæt samarbejde med Maskinmesterskolen og Ingeniørhøjskolen. Navitas bliver med sine 40.000 kvadratmeter en væsentlig del af den nye havneprofil i Aarhus. 

INCUBA Science Parks afdelinger på Katrinebjerg og i Skejby huser primært virksomheder indenfor it og bio-medico, mens Navitas er målrettet virksomheder indenfor energi, miljø og byggeri.  


Læs mere om INCUBA her

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21