Erhvervsmedlemmer // Teknologisk Institut

Teknologisk Institut


Teknologisk Institut styrker Danmarks konkurrenceevne
Vores formål er at udvikle og formidle teknologiske fremskridt til gavn for erhvervsliv og samfund. Fagligt har vi mange forskellige specialer samlet på ét sted. Vi dækker således en væsentlig andel af de teknologiske områder, der har afgørende betydning for dansk erhvervslivs globale konkurrenceevne. Vores kendetegn er arbejdet med innovation på tværs af brancher og faglige specialer – både nationalt og internationalt – og det er det, der gør os til Danmarks førende innovations- institut.

Instituttet skaber danske arbejdspladser
Vi oplever i disse år, at danske arbejdspladser, særligt inden for produktion, flytter til udlandet. Vi hjælper virksomhederne med at implementere innovative løsninger, der er med til at fastholde og skabe flere nye arbejdspladser i Danmark.

Vi udvikler nye teknologier til gavn for miljø og samfund 
Gennem vores mange forsknings- og udviklings- projekter, i samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner, udvikler vi nye teknologier og metoder, der gavner miljø og samfund. Vi er førende på en lang række højteknologiske områder, og vi bruger vores viden til at udvikle samfundet i positiv retning. Vi hjælper virksomhederne med at imødegå de miljømæssige udfordringer, de lovgivningsmæssige krav og det konstante behov for nytænkning i globalt perspektiv.

Vi omsætter ny viden til praksis  i erhvervslivet 
Gennem vores samarbejde med universiteter, organisationer og virksomheder sørger vi for at den nyeste viden bliver omsat til praktiske og innovative løsninger, der er med til at udvikle erhvervslivet og øge dansk konkurrenceevne. 

Mange specialister samlet på ét sted
Instituttet udmærker sig ved at have så mange specialister samlet på ét sted og kulturen er i høj grad båret af faglig stolthed. Vi udvikler løbende vores viden og omsætter den til praksis i virksomhederne gennem rådgivningsydelser, projektsamarbejder og undervisning. 
Vi arbejder på tværs af fag om de bedste løsninger og nye banebrydende teknologier og metoder. 

Laboratorier og udstyr i verdensklasse
Vores laboratorier er blandt de førende og rummer avanceret udstyr, hvilket har stor betydning for, at vi kan hjælpe dansk erhvervsliv i den inter- nationale konkurrence. Med vores højteknologiske udstyr er vi i stand til at løse en lang række opgaver for erhvervslivet inden for udvikling, analyser, prøvning og test. 

Vi er altid på udkig efter specialister, der ønsker at skabe værdi i samarbejde med andre.


Læs mere om Teknologisk Institut her

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21