HK: Deltidsorganisere til HK Handel Østjylland søges

HK: Deltidsorganisere til HK Handel Østjylland søges

Deltidsorganisere til HK Handel Østjylland søges – et anderledes, spændende og udviklende studiejob

Vi søger 4 nye organisere, som er udadvendte og som besidder engagement og lysten til at bidrage til HK’s udvikling som den organiserende fagforening.

HK HANDEL har en strategi, der for alvor tager fat på de udfordringer, ansatte i handelsbranchen i Danmark står over for. Vi vil ud på arbejdspladserne og aktivere de kollegaer, der kan gøre en forskel. Vores deltidsorganisere skal være opsøgende over for ansatte i handelsbranchen samt etablere og udvikle fællesskaber på de enkelte arbejdspladser. 

 Vi får deltidsorganisere, der:

  • Kan organisere og udvikle fællesskaber
  • Kan skabe relationer, får hurtigt kontakt, forstår at lytte og kan få folk til at føle sig godt tilpas
  • Kan have mange bolde i luften, er effektive og altid følger op på indgåede aftaler
  • Kan lide at skabe målbare resultater og får energi af dette 
  • Har et stort drive, er målrettet og kan lide ”at være på”
  • Muligvis har et kendskab til handelsområdet

Du får som deltidsorganiser:

Du får muligheden for at få HK Handels organiseringsuddannelse, der giver dig unikke og attraktive kompetencer i organisationsverdenen. Du får også en grundlæggende uddannelse i arbejdsmarkedsforhold.

Stillingen som deltidsorganiser er et studiejob på op til 15 timer om ugen. Vi tilbyder en attraktiv timeløn. Vores medlemmer arbejder dag, aften, weekend og helligdage, og det vil du også komme til. Dit arbejdssted vil være HK Østjylland med udgangspunkt i en fast base på vort kontor i Brabrand, men ellers skal du være indstillet på at komme rundt i hele HK Østjyllands område.

Vi stiller høje krav til ansøgerne og tager kun de allermest talentfulde med på holdet. Derfor skal du sammen med ansøgning og CV vedlægge en beskrivelse af, hvorfor du skal med på holdet.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning og uddybende CV via HK’s hjemmeside hk.dk/jobs. Søg stillingen ”Deltidsorganisere til HK Østjylland”.

Rekrutteringsforløbet vil indeholde samtaler og opgaveløsning.

Sidste frist for ansøgning er 18. september 2020 kl. 12.00. 

Samtaler vil finde sted torsdag den 24. september 2020.

Yderlige oplysninger

Nærmere oplysninger om jobbet kan indhentes hos fagchef Per Vagnby på tlf. 61221912, sektorformand Cliff Præstegaard på tlf. 26282974 eller tillidsrepræsentant Heidi Bonde på tlf. 23658009

HK Østjylland har omkring 29.000 medlemmer. Med 95 medarbejdere og kontorer i Brabrand, Silkeborg, Randers og Grenå dækker vi den østjyske region. HK er opdelt i fire faglige sektorer – HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat. Handelsbranchen i Danmark består af butiksområdet, kontor og engrossalg samt lagerområdet. Læs mere om HK HANDEL på facebook.com/HKHANDEL eller hk.dk/handel

Se glimt af vores hverdag:

På Instagram kan du se billeder fra vores hverdag og forhåbentligt fornemme vores arbejdsmiljø og gode fællesskab. Du behøver ikke selv at have Instagram for at se vores side her (link: https://www.instagram.com/HKoestjylland/ )