Kamstrup: Internship in Service Project Management

Kamstrup: Internship in Service Project Management

INTERNSHIP IN SERVICE PROJECT MANAGEMENT 
Brænder du for at planlægge, styre og drive projekter? Kan du håndtere flere forskellige komplekse projekter og samtidig bevare det forkromede overblik? Drømmer du om at blive Project Manager? Kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk team med erfarne og engagerede kollegaer? 


Bliv en del af Service i Kamstrup

Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. Som projektleder praktikant i Services, vil du blive en del af Service Hosting afdelingen, som bl.a. er ansvarlig for system drift af Kamstrups applikationer for målerværdindsamling. Afdelingen består af 14 erfarne og dedikerede kollegaer, og du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor både frihed under ansvar og kompetenceudvikling er i fokus. 


Et praktikforløb med fokus på projektledelse
I din praktikperiode vil du blive tilknyttet og styre dit eget projekt med støtte fra dine kollegaer. Du vil blive involveret i projekter for både nye og eksisterende kunder, og du vil i forbindelse med projekterne møde kollegaer der arbejder udenfor Danmark.

Du vil i løbet af praktikperioden komme til at beskæftige dig med følgende områder:

  • Projekt estimering
  • Ressource planlægning
  • Opfølgning og afstemning af fremdrift i projekter
  • Samarbejde med Kamstrup øvrige projektorganisation i ind- og udland
  • Procesarbejde og standardisering af services


Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan skabe værdi for Kamstrups IT projektleverancer. Du er i gang med en kandidatuddannelse i IT, Business Development, Global Business, diplomingeniør eller lignende med stort fokus på projektledelse og eksekvering inden for IT, informations- og kommunikationsteknologier. 

Som person er du ansvarsbevidst, struktureret og ser løsninger, hvor andre ser problemer. Da du vil være involveret i flere projekter på én gang, er det ligeledes vigtigt, at du er god til at bevare overblikket. Du er udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer og på tværs af både organisationen og kunder. Du skal kunne sætte dig i kundernes sted og være i stand til at se værdien af data fra kundernes side. Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring med større kundeprojekter og forstår vigtigheden af at overholde deadlines. 

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale.


Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få styrket både din personlige udvikling såvel som faglige kompetencer. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi garanterer derfor en stejl læringskurve gennem dit praktikophold i Kamstrup.
I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter. 

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.  


Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2021 til ultimo juni 2021.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Project Manager Service Hosting, Sarah Starheim på tlf.: 89 93 10 00.


Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også “følge” Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.