Internet Week Denmark: Er du en af vores nye Festival-Ninjaer?

Internet Week Denmark: Er du en af vores nye Festival-Ninjaer?

Med +10.000 deltagere, 140 foredrag, workshops og events for både borgere og erhverv, er Internet Week Denmark (IWDK) – den største digitale festival i Danmark og Skandinavien – placeret i Aarhus. Festivalen løber af stablen d. 4.-9. maj 2021 med både et fysisk og online format. I år bliver det med den nationale klynge for digitale teknologier, DigitalLead, som festival operatør og hjemsted for IWDK-teamet. Planlægningen er allerede i gang. Men vi mangler dig! Se en oplevelsesrig video fra festivalen her, så du forhåbentlig ikke kan modstå den euforiske IWDK-følelse.

Som en af vores to IWDK praktikanter i foråret 2021 tages du med på en rejse – fra lærling til Praktikant-Ninja – hvor du over tid bliver en vital del af planlægningen og faciliteringen af IWDK21. Du skal sætte ind der, hvor dine egne kompetencer og interesser spiller bedst ind. Hvad end det er SoMe, events, logistik, video/tekst/billedproduktion, online annoncering, konceptudvikling eller igangsætter af nye projekter. Vi er udmærket klar over, at et praktikophold er en test på, hvilken vej man ønsker at gå. Derfor tror vi på, at sparring og frihed giver de bedste resultater for alle. Men vi har også en forventning om, at du som en vital del af holdet også yder dit derefter. 


PRAKTIKANT-NINJA I KOMMUNIKATION:

Du vil som praktikant-ninja i kommunikation fungere som højre hånd i den store online SoMe kamp. Derudover vil du assistere i møder med festival partnere, oplægsholdere og det interne team.

Du skal arbejde med:

  • At producere indhold til vores sociale medier, f.eks.: 
    • Video: Hjælpe med videoproduktion, som selvfølgelig er et centralt element hos IWDK
    • Tekst: Skrive indlevende tekster/artikler, der fanger interessen
    • Billed: Opsætte grafiske elementer, der efterlader os entusiastiske
  • At afprøve nye kommunikationsformer og -projekter
  • Kommunikation på engelsk til et internationalt publikum
  • Afvikling og eksekvering af festivalen
  • Og ja vi kan ikke lyve, der er også en hel del ad-hoc arbejde – ligesom alle andre arbejdspladser.


Du har med fordel:

  • En smule erfaring med opslag/produktion på sociale medier
  • Lyst til at lære mere om det visuelle og grafiske set-up (fx InDesign, Canva, Premiere Pro)
  • Erfaring fra en uddannelse inden for kommunikation, multimediedesign eller journalistik.


PRAKTIKANT-NINJA I EVENTS:

Du vil som Praktikant-Ninja i events, være med at til planlægge og koordinere det store puslespil, som ligger i at afvikle en festival på IWDKs størrelse. Du skal være med til at, give deltagerne en ekstraordinær oplevelse både fysisk og online. 

Du skal arbejde med:

  • At planlægge og koordinere events før og under festivalen 
    • Herunder rekruttering og koordination af frivillige
  • At eksekvere på praktiske opgaver til events
  • At konceptudvikle på nye eventformater
  • At korrespondere med lokale og internationale oplægsholdere
  • At skabe nye og indlevende oplevelser for festivaldeltagere
  • Og ja vi kan ikke lyve, der er også en hel del ad-hoc arbejde – ligesom alle andre arbejdspladser


Du har med fordel:

  • En smule erfaring med organisering af events
  • Indskrivelse på en uddannelse inden for kommunikation eller events.


VI TILBYDER:

Vi er lige ved at rykke ind i DigitalLead Aarhus’ spritnye lokaler i Incubas Erhvervshus på Katrinebjerg, hvor vi designer et kreativt og uformelt arbejdslandskab. Vigtigst af alt bliver du en del af et socialt fællesskab, der også har plads til ‘field trips’ og sjov i en travl hverdag. Derudover får du:

  • Viden om: 
    • De nyeste (digitale) trends og teknologier
    • Facilitering og logistik af events
    • Programmer – så du tager noget konkret med herfra 
      • InDesign, Premiere Pro videoredigering, Facebook Business Manager, WordPress.
  • Forsikring på at dit praktikophold ikke bliver aflyst grundet Corona
  • Spandevis af kaffe / kilovis af frugt
  • Tilgængeligt videogrej
  • Sparring med et ungt, fagligt stærkt og engageret hold, der kender din situation, og som gerne deler ud af indsigter og viden.


LIDT MERE OM DIGITALLEAD OG FESTIVALEN:

DigitalLead er den nationale klynge for digitale teknologier. Klyngen skal støtte IT-erhvervet med at udvikle sig og sikre en høj innovationsevne i det danske IT-erhverv. DigitalLead er operatør for IWDK-festivalen og IWDK er dermed et af DigitalLeads flagskibsevents. 

Festivalen beskæftiger sig med mennesker og teknologi. Igennem en uges lang festival vil vi oplyse/netværke om fremtidens teknologiske muligheder, men samtidig igangsætte en diskussion om dens skyggesider og udfordrende elementer. Det kan eksempelvis være kunstig intelligens og etik, bæredigtig teknologi og tech-giganter, der truer vores demokrati. Festivalen rummer derfor både politikere, tech-nørder og helt almindelige tech-interesserede. Der er workshops i kodning, og der er debatter om fake news (se eventkatalog fra IWDK19 her). Hvis det ringer en lille klokke for dig, så er du kommet til det rigtige sted.


ANSØGNING

Send en ansøgningsmail til Info@internetweekdenmark.com og hør mere om festivalen eller Praktikant-Ninja-fordelene. Og nej, Praktikant-Ninja er ikke bare en metafor for at du skal hente kaffe, vi ønsker lige så meget som dig, at du skal bruge din tid fornuftigt. Så send hellere den ansøgning i dag end i morgen.

Vi indkalder løbende til samtaler. Vedhæft en motiveret ansøgning på en halv til hel side (dansk eller engelsk) og dit CV.

Frist: D. 27 oktober 2020

Timer i ugen: 30-37 timer

Periode: Januar-juni