Kamstrup: Internship in High Level Software Development

Kamstrup: Internship in High Level Software Development

 
Brænder du for software, og kan du ikke få nok af programmering? Har du lyst til at arbejde i et topprofessionelt miljø med erfarne softwareudviklere, hvor vi fokuserer på at levere målrettede løsninger til vores kunder? Kunne du tænke dig at omsætte teori til praksis i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af System Software i Kamstrup
 
Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug. I takt med at vores produktportefølje af systemløsninger vokser, får vi et stigende behov for kreative og ambitiøse softwareudviklere, der kan være med til at skabe fremtidens intelligente måleløsninger. 

Som praktikant i High Level Software Development bliver du en del af en stor softwareafdeling med professionelle og erfarne udviklere. I softwareafdelingen arbejder vi i Scrum teams, som du vil blive en integreret del af. Vi arbejder tæt sammen i alle faser, og du kan forvente faglig sparring og støtte i dit arbejde. Udviklingsmiljøet i Kamstrup er i konstant bevægelse, og vi værdsætter fagligt nørderi og idéer, der kan udfordre vores processer. 


Et praktikforløb med fokus på udvikling 
I softwareafdelingen søger vi praktikanter til både Team Easy Company og Team Terminator. Disse teams arbejder på to forskellige produkter og dækker derfor en bred vifte af teknologier og sprog, herunder:

  • MS .NET platformen, C#, WPF, WCF, TypeScript, React mm. 
  • Git, Continuous Integration via TeamCity og Jenkins, auto deployment via Octopus
  • Azure, micro services, messages queues, API’er, service bus, mm.

Som praktikant vil du være et fuldblodsmedlem af teamet og indgå på lige fod med de øvrige udviklere. Arbejdsopgaverne vil dække hele udviklingspaletten startende fra analyse og design over implementation og test til release, hvor der vil være mulighed for at prøve kræfter med både frontend, backend, servicesnitflader og kommunikationsprotokoller, samt databaseniveauet. Automatisk test indgår som en naturlig del af alle opgaver, og da man som udvikler arbejder tæt sammen med sine kollegaer, er sparring og kode review en integreret del af processen. 


Din personlighed er vigtig for os 
Vi søger en dygtig studerende, der med sit engagement og sin opdaterede viden kan bidrage til softwareudviklingen hos Kamstrup. Du er i gang med din uddannelse i softwareteknologi (IKT) eller lignende. Samtidig har du en stor interesse inden for højniveau software og følger godt med i udviklingen på området. Erfaring med softwareudvikling er en fordel – det kan eksempelvis være i form af studieprojekter, arbejde eller lignende. 

Som person er du kvalitetsbevidst og omhyggelig med dine opgaver og arbejder endvidere struktureret. Du sætter desuden pris på samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer. 

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale. 


Vi tilbyder mere end bare en praktik 
Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få styrket både din personlige udvikling såvel som faglige kompetencer. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi garanterer derfor en stejl læringskurve gennem dit praktikophold.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. 


Vil du være en del af Kamstrup? 

Vi søger flere praktikanter på baggrund af dette opslag. Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2021 til ultimo juni 2021.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Software Development, Vibeke Ågren på tlf.: 89 93 10 00. 


Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også “følge” Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.