fbpx

Kamstrup: Internship in Commercial Product Management

Kamstrup: Internship in Commercial Product Management

Brænder du for at arbejde med product management og kommunikation? Trives du i en rolle med en bred kontaktflade både eksternt og internt? Har du mod på en udfordrende og lærerig praktikstilling i en international virksomhed i vækst?

Bliv en del af Product Management i Kamstrup 
Kamstrup er verdens førende producent af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. Som praktikant bliver du en del af vores Product Management funktion, som arbejder med strategier og produkter. Afdelingen har fokus på at udvikle vores kommercielle vinkel og søger derfor en person som kan lide at arbejde med nye tiltag og støtte op om de initiativer som sættes i gang.

Du vil blive en del af at et erfarent Product Manegement team som arbejder med Kamstrups produkter, løsninger og services. Vi har en bred kontakt flade både internt og eksternt for at sikre at Kamstrup udvikler sig iht. strategier og kan supporteres af organisationen.

Et praktikforløb med fokus på produktledelse
Som en del af Product Management teamet vil du komme til at arbejde med flere aspekter inden for strategisk, teknisk og kommerciel products management. Din præmære opgave bliver at sikre det kommercielle arbejde henvendt vores interne stakeholders. 

Mere specifik vil du komme til at arbejde med:

  • Marketing alignment
  • Technical documentation/product specifications
  • Launch Management
  • Sales and event support
  • Market entry
  • Training platform and planning

Din endelige opgaveliste vil være afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og aftales nærmere ved praktikstart.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en studerende, der med sit engagement, teknisk interesse og opdateret teoretiske viden kan bidrage til at udvikle vores organisation og team. Du har et solidt teoretisk fundament, da du er i gang med en relevant videregående uddannelse til Global Business Engineer, cand.merc. eller en lignende kommerciel eller teknisk uddannelse.

Du er ambitiøs af natur og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er teamorienteret og sætter pris på sparring. I dit arbejde er du kvalitetsbevist, fleksibel og overholder altid dine deadlines for at sikre at alle projekter håndteres professionelt. Som person arbejder du løsningsorienteret og du er en god kommunikator, der mestrer at skabe relationer og har let ved omgås kollegaer på alle organisationsniveauer. 

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare praktik
Vi tilbyder en praktikstilling i en international virksomhed, hvor du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Du vil indgå i en af vores afdeling for Product Management, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i afdelingen. Vi garanterer derfor en spændende og udfordrende praktik med en stejl læringskurve.

Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt tilbyder et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link eller via knappen øverst på denne side. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2020 til ultimo december 2020.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Product Management, Electricity Solutions and Services, Morten Winther på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også “følge” Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.