Thomsen&Co: Studiemedhjælper til SEO- og Google Ads-opgaver

Thomsen&Co: Studiemedhjælper til SEO- og Google Ads-opgaver

Få et spændende studiejob i et ungt og livligt arbejdsmiljø, hvor du udfordres og får essentiel erhvervserfaring.

Vi er et kommunikationsbureau, som varetager virksomheders branding. Vores primære kompetencer er strategi og rådgivning, digital markedsføring og offline kommunikation.

Vi søger en studiemedhjælper, der har mod på at tage ansvar, arbejde proaktivt og som interesserer sig for Googles komplicerede algoritmer. Dine arbejdsopgaver vil variere meget, og du vil både komme til at skrive sælgende budskaber, opsætte Google Ads, analysere konverteringer og placeringer samt vurdere hjemmesiders opbygning.

Du får et stort ansvar for de opgaver, du selv sidder med, og i vores åbne kontormiljø er vi altid klar på at spare og vidensdele. Andre opgaver vil foregå i mindre teams, hvor du vil opleve, hvordan dine kompetencer spiller sammen med andre faggruppers.

Du bliver fra første dag anset som en del af teamet på lige fod med resten af medarbejderne, og du bliver introduceret til en række værktøjer og får kompetencer, som du kan tage med dig videre i arbejdslivet.

Primære opgaver:

  • Konceptudvikling og idégenerering
  • Tekstforfatning
  • Søgeordsanalyse
  • Analyse af websites
  • Opsætning af Google Ads

Vi forventer, at du:

  • Er engageret og ansvarsbevidst
  • Er idérig og kreativ
  • Har forståelse og interesse for SEO eller Google Ads

Studiejobbet lyder som udgangspunkt på 8 timer ugentligt med opstart hurtigst muligt, men vi har forståelse for, at du er under uddannelse, og vi er naturligvis fleksible ift. arbejdstider. Mængden af dine timer kan også tilpasses, hvis du ønsker flere.

Vil du være med?

Kontakt Andreas Schütze på tlf.: 20 72 73 74, eller send din ansøgning/CV til andreas@thomsenogco.dk hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!