OK: Analytisk studentermedhjælper med interesse i E-mobilitet

OK: Analytisk studentermedhjælper med interesse i E-mobilitet

Brænder du for E-mobilitet og har du analytisk sans?

OK tilbyder et spændende og udfordrende studiejob, hvor du, i samarbejde med E-mobilitetsteamet, skal arbejde med at optimere og understøtte processer, samt udarbejde eksisterende kundeanalyser og undersøge markedet for nye forretningsområder.

OK a.m.b.a. har siden 1913 beskæftiget sig med at levere energi til Danmark. Med energi som naturligt omdrejningspunkt søger vi derfor også en energisk og effektiv studerende, der har en skarp analytisk hjerne og er imødekommende og nysgerrig af natur.

Hvem er du?

Du er i gang med et videregående studie, der berører emner som analyse og strategi, samt forretningsudvikling eller erhvervsøkonomi i det hele taget.

Du vil på sigt gerne arbejde med analytiske del af forretningsudvikling, har sans for at skabe overblik via analyser og har samtidig en god forretningsforståelse. Du er proaktiv og engageret, og du kommer gerne med dine forslag til optimeringstiltag på baggrund af den analyse og de iagttagelser, du gør dig i jobbet.

Du har meget gerne allerede erfaring med udarbejdelse af markedsanalyser og omdanne disse til rapporter. Du har derudover kendskab til og interesse for markedsovervågning og forretningsudvikling.

Som person er du detaljeorienteret med ansvarsfølelse omkring kvaliteten af dit arbejde, ligesom du evner at samarbejde med mange forskellige fag- og personprofiler.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder ca. 15 timers arbejde pr. uge med opstart hurtigt muligt.

Du kan selv være med til at præge, hvornår de 15 timer placeres, så det passer sammen med dit studie.

Dine opgaver kommer primært til at dreje sig om at understøtte processer og markedsanalyse:

  • Udarbejdelse af rapporter som samler de vigtigste tendenser på tværs af markederne
  • Markedsovervågning og identificering af nye markedsmuligheder
  • Udarbejde og opdatere produktmateriale og præsentationer
  • Bidrage til forberedelse og udarbejdelse af materiale til beslutningsmøder
  • Optimere og understøtte processer

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte E-mobilitetschef Thor Folmann Krarup på tlf. 30 70 25 31.

Ansøg her.