Verdo: Praktikant til digital kampagneplanlægning, web, SEO/SEM, SoMe og video

Verdo: Praktikant til digital kampagneplanlægning, web, SEO/SEM, SoMe og video

Bliv en del af holdet
Er udvikling af digitale platforme, kampagneplanlægning, webudvikling og SEO-optimering lige dig? Og har du samtidig lyst til at være med til at videreudvikle vores videoprocesser og brugen af sociale medier?

Så har du nu chancen for at blive en del af kommunikations- og marketingafdelingen i et af Danmarks grønneste energiselskaber. Vores team fungerer som strategisk, kommerciel og udførende partner for hele Verdo indenfor blandt andet content, presse, markedsføring, branding, events, sponsorater, sociale medier og grafiske opgaver. I Kommunikation og Marketing er vi gode til at samarbejde på kryds og tværs og hjælpe hinanden med kollegial og faglig sparring. Tonen i teamet er uhøjtidelig, og vi er gode til at grine sammen – også når vi har  travlt.

Dine arbejdsopgaver

  • Digital kampagneplanlægning
  • Optimering og videreudvikling af vores websites – Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Umbraco, som verdo.com er baseret på.
  • Skrive og SEO-optimere tekster til web
  • Produktion af annoncer til Facebook, LinkedIn og Instagram
  • Strategisk brug af sociale medier
  • Hvis du også kan noget med video, er du helt klart foran på point!

Hvem er du?
Du er engageret og vild med at lære nyt, og du har lyst til at kombinere den teoretiske viden fra din uddannelse med praktisk arbejde. Du er i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, IT eller lignende, og du er stærk på digitale medier og har styr på din IT-værktøjskasse. Faktisk må du gerne være lidt af en IT-nørd!
Derudover er du i besiddelse af gode samarbejdsevner og et godt humør, og du har mod på nye, spændende udfordringer – gerne hver eneste dag.

Praktik og lidt mere til…
Praktikken er ulønnet, men vi yder tilskud til din transport til og fra arbejde. Dit arbejdsted bliver på vores hovedkontor i Randers NV.

Praktikperioden er i forårssemestret og varer cirka 4 måneder med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: 4. januar 2022 eller hurtigst muligt derefter.  Vi tilrettelægger naturligvis forløbet, så det passer med din opgaveskrivning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og Marketingchef Tine Martlev Pallesen på tipa@verdo.com eller mobil 41748917.

Sådan søger du
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 1. december 2021. Vi tager løbende kandidater til samtale, og så snart vi finder det rette match, slår vi til.
Stillingen søges via www.verdo.com/dk/karriere/, hvor du uploader din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

Vi glæder os til at få dig med på holdet.