OK: Alsidigt studiejob inden for administration og support

OK: Alsidigt studiejob inden for administration og support

Vi har det perfekte studiejob til dig, hvis du er administrativ stærk, proaktiv og har lyst til et alsidigt job i en spændende virksomhed.

I ’Team Bilist’ har vi ansvaret for OK’s største forretningsområde med produkter som brændstof, bilvask, convenience og parkering. I teamet er vi ca. 50 kolleger, som alle – enten direkte eller indirekte – arbejder for de allerbedste kundeoplevelser på netop de produkter og services, der er nødvendige og relevante for vores kunder, nemlig bilisterne når de er på farten.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i Team Bilist vil dine opgaver være af administrativ karakter. Du får et job med meget varierende opgaver – både ”ad hoc-ekspeditionsopgaver” og opgaver, der kræver fordybelse. Overordnet vil opgaverne primært omfatte support i forhold til indkøb, lager og markedsføring. F.eks. vil du blive ansvarlig for: 

  • Opdatering af hjemmeside i WordPress
  • Opdatering af interne materialer og vejledninger
  • Varebestillinger af salgs- og markedsføringsmaterialer
  • Vedligehold af lagerlister
  • Afregningsopgaver
  • Mindre HR-relaterede opgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver

Timetallet kan variere, men med en gennemsnitlig arbejdstid på 10-15 timer om ugen, typisk fordelt over to eftermiddage pr. uge. Vi får det selvfølgelig til at passe med dit studie.

Om dig
Vi søger dig, der har lidt teknisk flair, trives godt med administrative arbejdsopgaver og er kommunikerende af natur. Du arbejder selvstændigt, er proaktiv og en do’er, og du arbejder kvalitetsbevidst og struktureret og følger tingene til dørs.

Du er hjemmevant i office-pakken, særligt Excel. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har erfaring med opdatering af hjemmesider.

Om os
Du bliver del af et rutineret team, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Så selvom du vil få en del selvstændige opgaver, som du driver, er der altid kolleger klar til at hjælpe.

Vi sikrer, at vores kolleger er gearet til at give kunderne den gode kundeoplevelse, som OK er kendt for. Og det kræver en solid holdindsats, hvor alle har en vigtig plads på holdet.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv timeløn, sundhedsforsikring og kantineordning.
  • En attraktiv virksomhed på CV’et og gode udviklingsmuligheder.
  • En plads i vores netværksgruppe ’OK Ung’, hvorigennem du vil blive tilbudt både faglige og sociale arrangementer og et solidt netværk på tværs af organisationen.
  • Et uformelt miljø med holdånd i fokus.
  • En fleksibel arbejdstid på hverdage mellem kl. 8-16.

Tiltrædelse
Lyder det som noget for dig, skal du sende en kort ansøgning, hvor du skriver et par linjer om dig selv og den erfaring du evt. kan bringe med ind i jobbet.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Derfor læser vi løbende ansøgninger og holder løbende samtaler.

Ansøg her.

Ved eventuelle spørgsmål til stillingen kan du kontakte Administrativ Koordinator Line Lundsby på 30761254.

Vi glæder os til at høre fra dig!