Green Survey: SEO-praktikant til konsulentvirksomhed

Green Survey: SEO-praktikant til konsulentvirksomhed

Green Survey er startet i 2020, og er en virksomhed, som har fokus på at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vi er en uafhængig konsulentvirksomhed, som bidrager med den ekspertviden, der er nødvendig for en effektiv grøn omstilling i institutioner, organisationer samt virksomheder.

Har du interesse for marketing, SEO samt sociale medier, og kan du se dig selv i et iværksættermiljø med et grønt fokus? Så er Green Survey det rette sted for dig at komme i praktik.

Vil du hjælpe os med at skabe en bæredygtig fremtid?

Som praktikant i Green Survey bliver du en vigtig del af teamet og medansvarlig for al SEO herunder grafisk udtryk på alle platforme. Du få lov til at præge dit praktikforløb, ud fra de interesseområder du har. Samt er du med til at skabe en forskel for andre virksomheder, som ønsker at gøre deres forretningsmodel mere bæredygtig. 

Mere specifikt får du ansvaret for en række konkrete opgaver. Det vil både blive opgaver af koordinerende og kreativ karakter:

  • Udarbejde og eksekvere SEO-strategier
  • Udvikle strategier for vores online tilstedeværelse på sociale medier
  • Søgeordsanalyser og analyse af søgeadfærd
  • Videreudvikling af website ift. indhold og design

Vi forestiller os, at du er i gang med relevant uddannelse på universitetet, erhvervsakademiet, en professionshøjskole eller lignende. Du søger en praktikplads i foråret 2022. Praktikken vil være på fuldtid af 3-6 måneders varighed med start efter nærmere aftale.


Som person har du en god forståelse for de forskellige medieplatforme, ligesom du har en naturlig interesse for SEO og marketing. Det er vigtigt, at du er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdstilgang. Du er nytænkende og idérig og er i stand til at arbejde selvstændigt. Slutteligt er du en dygtig kommunikator, mundtligt såvel som skriftligt.

Vil du være en del af holdet?

Vi ser frem til at modtage til din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Send ansøgning info@greensurvey.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Steffensen på Mobil: +45 28 74 59 76. Du kan læse mere på vores website: www.greensurvey.dk

Vi vil blive utrolig glade for, hvis du vil følge os på LinkedIn, Instagram – @greensurvey eller Facebook.  🌱