Protruck: Deltids video-content creator

Protruck: Deltids video-content creator

Er du typen, der ikke er bange for at sende en drone i vejret, skyde en god thumbnail og kan fortælle historien både med et kamera og i klipperummet efterfølgende?

Om jobbet:

Dette er et nyt område for os. Der er derfor rig mulighed for at udvikle opgaverne i forskellige retninger, og sætte dit eget præg. Du vil dog skulle lave en kombination af produktvideoer, reviews, interviews og vlogs.

Vi anser denne stilling som meget fleksibel. Da du skal være med til at bygge vores digitale tilstedeværelse mere eller mindre fra bunden af, så er det vigtigt, at du i høj grad selv kan finde løsninger og er kreativ – selvom du naturligvis også kan hente hjælp hos kollegaer.

Vi stiller kameraudstyr til rådighed, og vi er naturligvis fleksible i forhold til, hvad du er vant til at arbejde i form af software mm.

Om dig:

Vi forestiller os, at du har erfaring med at filme og redigere videoer – måske du har lavet Youtube videoer, kortfilm, reklamefilm eller lign.

Vi forventer samtidig, at du er ansvarsfuld, positiv og har lyst til at lære. Der vil være rig mulighed for at udvikle egne koncepter og eksekvere ideer. Det er vigtigt, at du er selvstændig, og dermed selv kan finde de ressourcer og den inspiration du mangler.

Om du er under uddannelse og leder efter et studiejob, eller om du ønsker en almindelig deltidsstilling, er for os ligegyldigt. Det vigtigste er, at du er positiv og entusiastisk om at skabe fedt video content.

Til sidst er det vigtigt, at du behersker skriftligt dansk og engelsk.

Dét tilbyder vi dig:

Vores motto er frihed under ansvar. Vi har et godt fællesskab og en uformel omgangstone, hvilket skaber de bedste rammer for, at alle møder ind på arbejde med et smil. Det skaber god stemning – og det smitter.

  • Fleksibel stilling hvor du arbejder 10-15 timer om ugen
  • Mulighed for at arbejde hjemme og på kontoret
  • Valgfrihed i forhold til udstyr (mulighed for at bruge dit eget)
  • En attraktiv lønpakke
  • Deltagelse i firmature
  • Firmagoder i form af billetter, rabatordninger mm.

Hør mere om os i denne video.

Har du fået lyst til at blive vores nye video-content kollega?

Så send din personlige ansøgning, og vedhæft gerne link til noget indhold, som du har filmet og/eller redigeret. Hvis ikke du har noget, du vil vise, så optag evt. en kort video, hvor du introducer dig selv.

Dit CV, personlige ansøgning og eventuelle videomateriale skal sendes til job@protruck.dk. Med titlen ”Content-creator” i emnefeltet.

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: 1. februar 2022

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Casper Laursen

Tel: +45 2428 9098

E-mail: cla@protruck.dk
(Bemærk: Ansøgninger skal IKKE sendes til denne mail.)