Kaunt: Praktikant til salg og markedsføring

Kaunt: Praktikant til salg og markedsføring

Vil du være med til at udvikle, eksekvere og skalere markedsføringsstrategien i en SaaS scale-up virksomhed? Hos Kaunt søger vi en skarp praktikant til vores marketing- og salgsafdeling.

Om praktikforløbet

Hos Kaunt tilbyder vi nu en unik mulighed for en praktikplads i en scale-up virksomhed med fart på. Som en del af vores team vil du være med til at udvikle, brande og ekspandere Kaunt – automatisk bogføring drevet 100% af kunstig intelligens.

Kaunt er en scale-up virksomhed, hvor der er højt til loftet og god mulighed for at lære og få ansvar for egne opgaver fra dag ét. Du vil blive en del af et stærkt kommercielt team, der består af specialister inden for salg, markedsføring, forretningsudvikling, support, kommunikation og customer success.

Som praktikant hos Kaunt, bliver du introduceret til en ægte fintech virksomhed. Du vil til daglig have mulighed for at sparre med din mentor og kolleger. Vores motto er ”one team”.

Du vil få mulighed for at arbejde med flere interessante emner som:

  • Go-to-market aktiviteter nationalt- og internationalt
  • Idéudvikle og eksekvere salgs- og marketing aktiviteter på tværs af kanaler og markeder
  • Udarbejdelse af kommunikation, branding og marketing materiale
  • Aktivt at deltage i samt koordinere salgs- og kundemøder
  • Aftersales aktiviteter
  • Forretningsudvikle vores produkt

Praktikforløbets varighed afstemmer vi i fællesskab ud fra dine ønsker, men vi sigter efter at du kan arbejde 37,5 timer om ugen på vores lokation i Aarhus eller København.

Om dig

Vi søger en profil, som vil være med til at udvikle Kaunt og arbejde strategisk med salg og marketing. Vigtigst for os er, at du brænder for det, du arbejder med, ikke er bange for nye udfordringer og har lyst til at lære. Du skal have et stort drive, være omstillingsparat og kunne arbejde struktureret både på egen hånd og i et team med andre. Vi forventer du har et højt engelsk niveau.

Hos Kaunt er vi et tværfagligt team af tilsammen 17 medarbejdere, der til dagligt arbejder med alt fra udvikling til salg, kommunikation og kundeservice. Vi arbejder med den nyeste teknologi og tror på at samarbejdet på tværs af fagligheder er med til at styrke produktet, virksomheden og vores personlige kompetencer.

Vi tilbyder også

  • Frokostordning
  • Uformel kultur med et meget lavt ledelseshierarki
  • Opgaver til din egen personlige udvikling og frihed under ansvar
  • Danmarks skarpeste kolleger på design, data science og forretningsudvikling
  • Spændende kunder og den nyeste teknologi
  • Muligheden for at blive en del af Kauntteamet ved exceptionel performance

Om Kaunt

Kaunt er en dansk SaaS fintech virksomhed, der har udviklet en førende fintech platform. Platformen er baseret på automatisk fakturabehandling med kunstig intelligens som motoren. Dette er vores primære produkt og har været på markedet siden 2017, men vi har mere end 10 års erfaring med kunstig intelligens.

Vi har taget kunstig intelligens fra buzz til et konkret produkt. Men Kaunt giver vi virksomheder adgang til den nyeste AI teknologi som et plug-in til deres eksisterende ERP og workflow systemer. Mange offentlig og private virksomheder bruger vores Accounts Payable løsning, og vi vokser hurtigt.

Vi er lige nu 17 medarbejdere fordelt I R&D og kommercielle teams, men kontorer I Aarhus C og København (Fintech Hub). Vi har en afslappet og social kultur og stor tillid til hinanden.

Kom og vær en del af vores passionerede team!

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om praktikmuligheden, er du velkommen til at kontakte Maria Bennedsgaard, Customer Experience på mbe@kaunt.com eller telefon 22 92 55 23

Ansøg

En motiveret ansøgning samt dit CV skal sendes skriftligt til os via job@kaunt.com. I emnelinjen bedes du skrive praktikant til salg og markedsføring. Vi holder samtaler løbende.