Økologisk Landsforening: Studentermedhjælper til kommunikation og interne events

Økologisk Landsforening: Studentermedhjælper til kommunikation og interne events

Vil du have et spændende og udviklende studiejob i Økologisk Landsforening?

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk. Foreningen udbreder og udvikler økologien i samarbejde med økologiske virksomheder over et bredt spektrum af den økologiske værdikæde fra ”jord til bord” – bl.a. fødevareproducenter, detailhandel, restauranter, grossister og offentlige samt private køkkener. Da den økologiske udvikling fortsat har et enormt potentiale, vokser opgaverne, og vi søger derfor en positiv og skarp studentermedhjælper til vores markedsafdeling.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde analytisk med data, herunder indsamling samt fremstilling af data (fx i PPT eller Excel)
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i team
  • Har en positiv indstilling og klar til at tage fra på opgaverne
  • Kan have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse. Det kan være køkkenfagligt eller inden for afsætning/erhvervsøkonomi, eller noget helt tredje, Selve retningen er dog knap så vigtig. Personlighed, kompetence og indstilling er det afgørende
  • Har bestået de første 2 år af dit studium
  • Har stor erfaring med Office pakken

Arbejdsområder:

  • Understøtte vores rekruttering af mindre virksomheder/køkkener
  • Udarbejdelse af kommunikationsmateriale af vores Business Cases-ydelser og medlemspleje til egne medier
  • Indkaldelse og forberedelse til møder, herunder lave præsentationer (PPT)
  • Arrangere interne arrangementer
  • Ad hoc-opgaver i samarbejde med markedschef

Vi tilbyder spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en organisation, hvor du er med til at gøre en forskel.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive en del af Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening med reference til Markedschef, Carsten Ahrenfeldt. Ansættelsen følger normale ansættelsesvilkår.

Arbejdstid: 10-12 timer pr. uge.
Tiltrædelse: 1. august 2022 eller snarest muligt derefter.
Arbejdssted: Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Markedschef Carsten Ahrenfeldt på +45 52 15 91 07 eller caa@okologi.dk.

Ansøgningsfrist:

Vi læser ansøgninger løbende så send din ansøgning og CV snarest muligt. Søg via knappen øverst på siden.

Om Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening er en organisation for økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere, som gennem årene har skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Foreningen har ca. 3.500 medlemmer og 40 ansatte. Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okologi.dk.