OK: Studentermedhjælpere til Teknisk Supportcenter

OK: Studentermedhjælpere til Teknisk Supportcenter

Forestil dig et studiejob, hvor du får lige så meget ansvar som dine fuldtidskolleger. Og hvor vi ikke nødvendigvis slipper dig igen, når du er færdiguddannet.

Hos OK starter vi et helt nyt team op, og vi har en plads klar til dig. Her kan du være med til at støtte op om den grønne omstilling, når du sammen med dine dygtige kolleger yder teknisk support på ladestandere.

”Selvom du er ansat som studentermedhjælper, indgår du på lige fod med alle dine kolleger. Og fordi vi er et stort hus med mange muligheder, kan det sagtens være, at din fremtid er hos OK,” siger afdelingschef Martin Holdt Nielsen.

Vi understøtter den grønne omstilling

Vi ved det. Verden skriger på el. Derfor installerer vi nu 600-800 ladestandere på lokationer rundt omkring i landet. I den forbindelse udvider vi vores åbningstider, så vores kunder også kan få teknisk support i aftentimerne og i weekenderne.

Bliv en del af et OK team

På hovedkontoret i Viby J bliver du en del af Teknisk Supportcenter, hvor du får 11 erfarne kolleger. Det er os, der supporterer kunderne og overvåger de IT-systemer, som understøtter driften af vores tankstationer, vaskehaller og ladestandere.

”Vi har det virkelig godt sammen, og mange af os ses også uden for arbejdstiden – f.eks. igennem vores forening ‘OK Ung’, hvor vi mødes til en lang række sociale events,” fortæller Emil, som også er studentermedhjælper.

Du yder kundesupport i bæredygtighedens navn

Det er dig, kunderne får i røret, når teknikken vedrørende vores ladestandere driller. Vi skal nok lære dig grundigt op, men allerede fra begyndelsen får du ansvar, når du:

  • yder teknisk support til de kunder, der benytter vores ladestandere
  • foretager remote fejlsøgning og fejlretning
  • melder og følger op på fejl til eksterne servicepartnere
  • overvåger driften af ladestanderne.

“Her bliver du set som en vigtig brik i virksomhedens fremgang. Og har du ideer til forbedringer i arbejdsgangene, bliver der lyttet til dem,” afslutter Emil.

Dine arbejdstider vil ligge mellem kl. 16-22 på hverdage og kl. 8-22 i weekender. Dit timeantal vil være ca. 8 timer om ugen, og vi tager selvfølgelig hensyn til dine studier.

Serviceminded med teknisk interesse

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for it-teknik, maskinteknik eller som ingeniør. Men det vigtigste er, at du har interesse for det tekniske og:

  • er hjemmevant i Windows’ netværksfunktioner/wi-fi/mobilt internet og har programkendskab til basis Office-programmer
  • kan gå struktureret til værks og tage én opgave ad gangen
  • begår dig problemfrit på skriftlig dansk.

Og så er du selvfølgelig udstyret med et robust kundeservicegen, som du har lyst til at blive endnu skarpere på.

Kom med fra starten!

Hvis det er dig, vi går og leder efter, håber vi, du vil sende dit CV og din ansøgning til os via nedenstående link snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig. Fortæl os i din ansøgning, hvad du kan bidrage med hos Teknisk Supportcenter. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Teamleder Kenneth Markvart på mobil 30239050.

Ansøgning

Ansøg via knappen øverst på siden.
Ansøgningsfrist: Løbende