Vil du surfe dig gennem sommeren og dele oplevelsen med en gruppe skønne surfentuisiaster?
Vi gentager succes’en fra Thyborøn 2022 – nu med 5 camps på Nordvestkysten.
For at sikre dig et spot på årets camp, kan du allerede nu blive skrevet op og få tilmeldingslinket til jobs blandt de første primo januar 2023. Begynder eller øvet surfer – alle er velkomne!
Du kan gøre en forskel ved at arbejde i enten restaurant, svømmehal, issalg, museum, hotel, campingplads el.lign. samtidig med, at du tjener penge til huslejen derhjemme og ferien ved Nordvestkysten.
Under campen bor du lokalt i/ved Klitmøller, Løkken, Thorsminde eller Thyborøn. Jobs er i byen og omegnen, og du arbejder som minimum 25-30 timer om ugen i min. 3 uger. Du får løn for arbejdet og betaler for at være med på camp. (pris varierer – mere info senere). Inkluderet i prisen er: Overnatning, fælleslokaler, camp koordinator, fri adgang til surfudstyr i nærmere bestemt tidsrum og 2*2 lektioner i surf. Hvert sted vil der være forskellige ekstra lækkerheder inkluderet i camp’en.
Registrer dig på linket, så vi kan opdatere dig, når jobopslagene ligger klar, og når der bliver åbnet op for at søge. Det er en forudsætning for at være med på camp’en, at en medvirkende arbejdsgiver vælger at ansætte dig, og du er fyldt 18 år.
Skriv dig op til nyheden om, hvornår tilmeldingen åbner, via knappen øverst på siden!