Kvadrat: Studentermedhjælper til People Development

Kvadrat: Studentermedhjælper til People Development

Kunne du tænke dig at få afprøvet dine kompetencer i ”det virkelig liv”? Har du lyst til at indgå i en global virksomhed i stor udvikling? Vi søger en engageret studentermedhjælper til vores People Development team i perioden 1. marts 2023 til 1. marts 2024.

Om jobbet

Du vil få bredt kendskab til de forskellige opgaver, der ligger indenfor People Development: planlægning og gennemførsel af kurser, talentudvikling, ledelsesudvikling, intern kommunikation, introduktion til nye medarbejdere og digital- og blended learning. Vi har særligt fokus på, hvordan læring, samarbejde og kommunikation kan understøttes via digitale platforme.

Du vil primært være med til at løse administrative og koordinerende opgaver, hvor du får indblik i hverdagens opgaver i People Development.

Nogle af kerneopgaverne vil være:

  • Hjælpe med planlægning af interne akademier
  • Rekrutteringsopgaver (skrive og poste jobopslag, indkalde ansøgere osv.)
  • Bestilling af velkomstpakker til nye medarbejdere
  • Udsendelse og opfølgning på evalueringer
  • Ad-hoc opgaver indenfor People Development området


Stillingen er 12-15 timer per ugen, med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Din profil

Du går på en videregående uddannelse og har lyst til at arbejde i en organisation med fokus på læring og udvikling. Du arbejder analytisk og struktureret. Vores organisationssprog er engelsk, og du skal derfor være stærk både skriftligt og mundtligt. Desuden sætter du en ære i at være serviceminded og skabe relationer i virksomheden. Som person er du detaljeorienteret, ambitiøs, kvalitetsbevidst, og du arbejder selvstændigt.

Eventuel erfaring indenfor eventplanlægning, kommunikation eller planlægning af læringsaktiviteter ses som et plus, men er ikke et krav.

Om teamet

Du vil indgå i vores People Development team på vores hovedkontor i Ebeltoft. Vi er et team bestående af fire medarbejdere, alle med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har en uformel omgangstone med højt humør, samtidig med at vi bestræber os på at levere høj kvalitet af læring og udvikling til vores kollegaer.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jannie Højer, Director People Development for yderligere oplysninger om jobbet – E jaho@kvadrat.dk eller M +45 2389 5383.

Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende studentermedhjælper Caroline Kranz, på E cakr@kvadrat.dk, for at høre mere om hvordan det er at være studentermedhjælper i Kvadrat.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende. Bemærk venligst at grundet GDPR skal ansøgninger sendes via ansøgningsformularen, som du finder via knappen øverst på siden.

Om Kvadrat organisationen

Vi tilstræber at lave så få regler som muligt. Til gengæld forventer vi, at den enkelte medarbejder altid handler i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier, og derved: tænker kvalitet ind i alle beslutninger og handlinger, agerer i overensstemmelse med vores tankegang ‘stærke teams – én virksomhed’, arbejder passioneret med de daglige arbejdsopgaver såvel som med den designkultur, vi er en del af, forbliver åbne over for kunder og kollegaer, er ærlig i alt kommunikation og behandler andre med respekt.

Vores produkter afspejler vores passion for farve, kvalitet, enkelhed, innovation og design. Kvadrats tekstiler er blevet anvendt i nogle af verdens vigtigste arkitektoniske landmarks, såsom The Gherkin, London; Museum of Modern Art, New York; Walt Disneys koncertsal, Los Angeles; Oslos Operahus, Norge; Reichstag, Berlin; Guggenheim Museum, Bilbao; Operaen i København, Danmark og Guangzhou Operahus, Kina.

Hos Kvadrat udvikler vi kontinuerligt tekstilernes æstetiske, teknologiske og funktionelle egenskaber. Som en del af denne proces samarbejder vi med førende designere, arkitekter og kunstnere, herunder David Adjaye, Miriam Bäckström, Tord Boontje, Ronan og Erwan Bouroullec, Thomas Demand, Olafur Eliasson, Alfredo Häberli, Giulio Ridolfo, Peter Saville, Finn Sködt, Roman Signer og Patricia Urquiola.

Kvadrat.dk