Orbit Online: Studentermedhjælper til B2B Kommunikation

Orbit Online: Studentermedhjælper til B2B Kommunikation

Brænder du for SoMe i B2B kontekst? Orbit Online leder lige nu efter en ambitiøs profil, som drømmer om at specialisere sig i organisk B2B kommunikation på sociale medier.

Opgaven:

I samarbejde med vores head of marketing, sætter du dagsordenen for Orbit Onlines organiske tilstedeværelse på sociale medier. Dette indebærer både ide generering, produktion af indhold, analyse og optimering. I dag er vi primært aktive på LinkedIn, men er meget åbne for alternative medier f.eks. Reddit og Quora.

Hvem er du?

Vi forestiller os at finde en profil, som drømmer om at arbejde med B2B kommunikation med speciale i SoMe. Du vil komme til at kommunikere komplekst software, så det er altafgørende at du er nysgerrig, spørgende og klar på en udfordring. Desuden foregår al vores kommunikation på engelsk, så vi har behov for at grammatikken er ren fru Hyacint (hvis du kender den 90’er reference).

Det tilbyder vi:

Et studierelevant job, hvor du får ansvar og mulighed for at specialisere dig inden for det du brænder for. Ved din side har du altid adgang til faglig sparring med en erfaren digital marketing specialist. Bliv en del af et energisk kontor, hvor alle samarbejder om et fælles mål: At gøre det sjovere for vores brugere at arbejde.

Andet

Timer: 10 timer om ugen
Branche: Software til projektdrevne virksomheder
Lokation: Katrinebjerg
Ansøgning: Ansøgning, CV og eventuelle spørgsmål sendes til Head of Marketing, Birthe Skov Andersen, bsa@orbit.online. Vi kalder løbende til samtale.
Ansættelse: Snarest muligt