Aarhus Kommune: Praktikant med fokus på klima, tal og analyser, efteråret 2023

Aarhus Kommune: Praktikant med fokus på klima, tal og analyser, efteråret 2023

Er du interesseret i klima og den grønne omstilling og brænder for databehandling – og analyse? Vil du være med til at finde de bedste og mest effektive klimaløsninger, som skaber mest mulig værdi for borgere, medarbejdere og samfundet i Aarhus Kommune? Så er du måske vores nye praktikant i Klimasekretariatet.

Vi søger lige nu en praktikant til

  • Research, dataindsamling og bearbejdning af mange forskellige datakilder
  • Arbejde med klimabudgetter og prognoser for CO2-udledningen i Aarhus
  • Analysearbejde og effektevalueringer i relation til monitoreringen af klimaindsatserne
  • Formidlingsopgaver som skal understøtte videns- og databaseret ledelse og klimaarbejde i organisationen  
  • Deltage i arbejdet med ansøgninger til EU-projekter om klima og biodiversitet, og implementering af disse


Om praktikken

Aarhus Kommune er i gang med en historisk grøn omstilling mod at være CO2-neutral i 2030. I den forbindelse følger vi løbende udviklingen igennem forskellige analytiske værktøjer, og her kommer du til at spille en central rolle. Du bliver introduceret til klimaarbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start, og du kan trække på denne viden i dit fremtidige arbejdsliv. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling ud fra din uddannelsesplan og kompetencer.

Hvordan bliver din hverdag

Du bliver en integreret del af vores tværfaglige klimasekretariatet, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder med varierende opgaver f.eks.:

  • Understøtning hele Aarhus Kommunes klimaindsats på tværs af afdelinger
  • Understøtning af Aarhus byråd, direktørgruppen og ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune i den grønne omstilling af samfundet
  • Analyser og dataunderstøtning af klimaarbejdet, for at lave bedst muligt beslutningsgrundlag til beslutningstagere
  • Funding og projektansøgninger om klima og biodiversitet


Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at spare med kollager og faglige specialister i den øvrige del af organisationen.

Der er tale om ulønnet praktik på fem måneder i efterårssemesteret 2023 med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Praktikperioden er fra 1. september til 31. januar 2024. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til dine undervisningsaktiviteter.

Som praktikant i Klimasekretariatet bliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Gellerup i Aarhus.

Hvem er du?

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.merc, cand.scient.pol eller lignende) 
  • Er nysgerrig på at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen på konkrete projekter og udfordringer i den grønne omstilling  
  • Er interesseret i klima og den grønne omstilling
  • Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har en god forståelse og flair for tal og analyser
  • Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel


Klimastrategi og -plan: Klimaindsats (aarhus.dk)

Vilde problemer: 7 vilde problemer (aarhus.dk)

Klima som vildt problem: Klima og Bæredygtighed (aarhus.dk)

Øvrigt om praktikpladsen

  • For den engagerede studerende kan der være mulighed for studiejob efter praktikken
  • Der er gratis kaffe og frugtordning samt god kantine med medarbejderrabat
  • Der er mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø 

 

Hvis du vil høre mere om praktikpladsen, så kontakt gerne Signe Søndergaard Carstensenpå tlf. 4185 8578 eller på ssc@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen: 
Søndag d. 1. juni 2023 med opstart 1. september 2023. Der afholdes samtaler i uge 23 på et tidspunkt der passer dig.  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement