Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Teknologisk Institut: Praktikanter til samfunds- og erhvervsanalyser

Teknologisk Institut: Praktikanter til samfunds- og erhvervsanalyser

Vil du være med, når vi finder svar på de store samfundsudfordringer i Danmark og Europa? Så er du måske vores nye praktikant i efteråret 2024. På Teknologisk Institut i Aarhus søger vi en eller flere praktikanter, som vil være med forrest, når det gælder analyser om fremtidens teknologi, erhverv og kompetencebehov.

Fagligt udbytte

Som praktikant hos os bliver du en del af et dynamisk og fagligt udfordrende konsulentmiljø. Vores arbejde er præget af resultatorienteret teamwork, hvor omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige aktiviteter i forbindelse med både nationale og internationale opgaver. Hos os er det kunderne og markedet, der bestemmer arbejdsopgaverne, så du skal være parat til at tage imod nye udfordringer. Vi garanterer, at du får afprøvet metodeværktøjskassen i praksis.

Praktikopholdet er ulønnet med opstart d. 2. september og forventet afslutning i december 2024. Under praktikopholdet får du en personlig vejleder, der vil give dig løbende feedback, så dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid, men kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie, hvis du samtidig vælger at følge et eller flere fag.

Samfundsvidenskabelig baggrund

Du er formentlig studerende på en lang videregående uddannelse som fx statskundskab, økonomi, uddannelsesvidenskab, medievidenskab eller lign. Du har interessen og lysten til at arbejde med projekter, der indebærer mange forskelligartede opgaver. Derudover forventer vi, at du:

  • Har solide kvalitative eller kvantitative metodiske færdigheder, og meget gerne begge dele
  • Er fagligt dygtig, effektiv og nysgerrig
  • Er velorganiseret
  • Problemfrit kan begå dig på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Er dygtig til at kommunikere budskaber til forskellige målgrupper.


Det er en fordel, men ikke afgørende, hvis du har viden inden for enten uddannelse- og kompetenceudvikling eller erhvervsudvikling, og hvis du har en interesse for den nyeste teknologi.

Vi arbejder for at understøtte beslutninger – nationalt som internationalt

Du bliver en del af Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut, hvor vi arbejder med policy-analyser, evalueringer, udredninger og fremsyn. Vores primære kunder er ministerier og styrelser, uddannelsesinstitutioner, klyngeorganisationer, faglige udvalg, EU-Kommissionen og internationale donororganisationer. Vi er 15 konsulenter og studentermedhjælpere med især samfundsvidenskabelig baggrund fordelt på kontorerne i Aarhus og Taastrup. Vi arbejder med grøn og digital omstilling, globalisering, uddannelsespolitik, innovation, teknologi og

erhvervsudvikling. Vores gode renommé gør, at vi har et tæt forhold til en række nøglekunder, og vores rådgivning spiller ofte direkte ind på den politiske beslutningsproces.

Du bliver en del af Teknologisk Institut, som med ca. 1.100 medarbejdere er blandt Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Vores kendetegn er ekspertise og integritet, og i vores tilgang er vi resultatorienterede og skaber ofte banebrydende løsninger. Arbejdsplaceringen er som udgangspunkt på kontoret i Aarhus.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores tidligere praktikant og nuværende forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen på telefon 7220 1870.

Vi holder løbende samtaler, og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 1. april 2024.