Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Refurbishbike: SoMe praktikant til en bæredygtig dagsorden

Refurbishbike: SoMe praktikant til en bæredygtig dagsorden

Refurbishbike har vokseværk og træder ekstra hårdt i pedalerne, så vi har et ønske om at finde lige den rette praktikant, og hjælpe dig videre i samme hug.

Ønskes: content i verdensklasse.

Haves: virkelig fede opgaver og den fedeste, bæredygtige startup du kan ønske dig at arbejde for.

Du får rig mulighed for at boltre dig, både ift. content til diverse platforme, men også indsigt i virksomheden og mulighed for at præge dagsordenen.

Er du i fuld gang med din drømmeuddannelse, og ønsker du at bygge mere erfaring fra det pulserende vækst- og virksomhedsmiljø på? Så er vi på udkig efter vores nye SoMe-praktikant, og det er da dig, er det ikke?


Vi mangler dig, der:

  • Giver en hånd med, hvor der er brug for det ifbm. udarbejdelse af SoMe materiale, herunder rent praktisk at skrive, finde de gode historier og vinkle dem til diverse platforme osv.
  • Har en idehardisk af Guds nåde: der kan bidrage med nye ideer til SoMe content.
  • Kan lave eget oplæg til SoMe content – på egen hånd knipse, redigere billeder og filme
  • Har lyst til at stå bagved kameraet
  • Dykker ned i tal og er nysgerrig på, hvordan vores content performer
  • Har nogle fede læringsmål, du drømmer om at kunne indfri


Din allerfornemmeste opgave er at bidrage med god energi, opsmøgede ærmer og kreative idéer, der kan bidrage positivt til Refurbishbikes visuelle identitet, salg og brandidentitet. Til gengæld lover vi, at vi er klar til at lade dig suge en masse god viden ud af os, som klæder dig på til din videre færd i studie- og arbejdslivet.

Når du triller cyklen ind på adressen hos Refurbishbike på Aarhus Havn om morgenen, tænker vi, at du får den dejligste dag hvis du:

Kan lide at arbejde med sociale medier og marketing, og er i gang med din uddannelse, som eksempelvis kan være service- eller markedsføringsøkonom eller måske en kommunikations mindet studieretning.

Ved, hvordan du manøvrer rundt på LinkedIn, Instagram og Facebook og også gerne kan give vores hjemmeside et løft.

Er nysgerrig på bæredygtighed, cirkulær økonomi og gerne vil have fingrene i både B2B og B2C segmentet og hvordan vi præsenteres bedst muligt for vores kunder.

Har grafiske evner og en lækker æstetisk sans.

Er en haj til at formidle på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Kan du genkende dig selv i ovenstående punkter? Så vil vi SÅ gerne høre fra dig. Vi forestiller os at have fornøjelsen af dig i en periode på 2-6 måneder, hvor der vil være knald på læring, ansvar og forsvarlig høj skærmtid.

Mangler du lige det sidste, for at blive overtalt, så læs lige med lidt endnu.

Hos Refurbishbike har vi nemlig:

  • En flad organisationskultur
  • Virkelig fart på! Der er aldrig langt fra idé til handling
  • En forventning om, at give dig en lærerig og meningsfuld praktik


Vi venter i spænding på dig! Så få fingrene på tastaturet og find din bedste vinkel frem – vi vil så gerne modtage en VIDEO eller ansøgning fra dig, hvor du forklarer, hvorfor du gerne vil have en praktikplads hos Refurbishbike.

Træd ind og læs mere om os lige her: Refurbishbike

Eller ræk direkte ud til Niels Nyhus og hør nærmere.

RefurbishBike ApS

Hveensgade 5A PAKHUS 77

8000 Aarhus C

+45 3136 2027