Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Brænder du for kommunikation og events og interesserer du dig for erhvervslivets rammevilkår? Så har vi en spændende rolle til dig hos byens største erhvervsnetværk.

Erhverv Aarhus søger en praktikant, der i foråret 2025 skal bidrage til foreningens kommunikation, events og erhvervspolitiske indsats.

Praktikpladsen giver dig en unik mulighed for at komme tæt på byens erhvervsliv på tværs af erhverv, kultur og uddannelse. Du kommer tæt på beslutninger og overvejelser i en forening, som både har en markant erhvervspolitisk profil i byen og er et vellidt netværk for 500 medlemmer. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi har højt til loftet – så vi håber, at du kan bidrage til dagligdagen med både godt humør, skarpe evner og teamspirit.

 Arbejdspladsen er i hjertet af Aarhus på Strøget, Søndergade 4.

Dine opgaver
Erhverv Aarhus har seks fokusområder, som udgør fundamentet for vores erhvervspolitiske indsats og øvrige aktiviteter: Byudvikling & Infrastruktur – Internationalisering – Innovation & Virksomhedsudvikling – Kultur & Sport – Uddannelse & Arbejdskraft – Bæredygtighed & Samfundsansvar. Og du får rig mulighed for at blive klogere på alle områderne i løbet af praktikperioden.

Opgaverne omfatter:

Praktikken finder som udgangspunkt sted fra januar til ultimo juni eller i overensstemmelse med din uddannelse. Praktikken er ulønnet.

Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikations- eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du interesserer dig i erhvervslivet, har en skarp pen, arbejder selvstændigt og evner at navigere mellem flere opgaver – og har lyst og gåpåmod til at tage ansvar for opgaver, store som små.

Om Erhverv Aarhus
Erhverv Aarhus er byens største erhvervsorganisation og arbejder for et attraktivt erhvervsklima på vegne af 500 virksomheder. Vi har eksisteret siden 1862 og fungerer i dag som en uafhængig privatdrevet forening med fokus på erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.

Læs mere på www.erhvervaarhus.dk

Sådan ansøger du
Send din ansøgning – og eventuelle spørgsmål – til souschef, Jesper Theil: jt@erhvervaarhus.dk.

Vi afholder samtaler løbende.