Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kan du, med dit store drive og dine stærke tyske sprogkompetencer, gøre en forskel for vores kunder i Tyskland og vores internationale markeder?

Tyskland er vores største marked, og vi er på en stor vækstrejse på nye internationale markeder. House of Kids søger derfor 2 ambitiøse, driftssikre og fagligt stærke praktikanter, der brænder for god kommunikation og sociale medier, der vil bidrage til at sikre vækst i tyskland samt vores nye vækstmarkeder.

For at kunne varetage rollen til det tyske marked, er det vigtigt at du er flydende på tysk, hvor rollen på de internationale markeder er et krav at du i stedet er flydende på engelsk.


Opgaver og ansvar
  • Optimering samt udarbejdelse af indhold til vores sociale medier
  • Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve
  • Kommunikation med influencers
  • Diverse oversættelsesopgaver til f.eks. hjemmesiden og Google Ads
  • Optimeringsforslag samt rapportering og anbefalinger
  • Researchopgaver, herunder markeds-, målgruppe- og konkurrentanalyser

Faglige kvalifikationer
  • Det er et krav, at du behersker flydende tysk for at kunne varetage rollen på det tyske marked
  • Det er et krav at du behersker flydende engelsk for at kunne varetage rollen på de internationale markeder
  • Du har gode kommunikative evner og et digitalt mindset
  • Du er idérig og kan komme med forslag til forbedringer, både til dine egne arbejdsopgaver samt generelt i virksomheden

Personlige kvalifikationer
  • Du er struktureret og fleksibel, og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også i et team
  • Du er social anlagt, og du er passioneret omkring markedsføring og digitale tendenser
  • Du har en god føling med sociale medier og digital kommunikation

Vi tilbyder
  • Indsigt og viden om en e-commerce virksomhed
  • Mulighed for at være med på en vækstrejse
  • Mulighed for at tage aktivt del i udviklingen af vores sociale medier og email marketing
  • Søde kolleger og et lille team hvor vi arbejder tæt sammen
  • Tilskud til transportomkostninger


Vi forventer meget af vores praktikanter, og stiller høje krav til både ambitioner og passion. Vi går samtidig også meget op i at forløbet skal styrke dine kompetencer, og at du får både viden, erfaring og en god oplevelse med herfra. Du får tildelt en mentor, der er din daglige kontaktperson, og som løbende følger op på din læringsproces gennem praktikforløbet.

For at både du og vi kan få de bedste forudsætninger for et godt forløb, vil det være afgørende, at praktikperioden er minimum 3-5 måneder. Vi er fleksible og deltidspraktikanter har også interesse, hvis det er nødvendigt at følge et fag ved siden af samt have tid til projektopgave.

 
Vil du være en del af House of Kids?

Klik på knappen øverst i opslaget for at sende din ansøgning til Jesper Rising Rasmussen. Herfra kommer du til opslaget på Jobindex, hvorfra du kan trykke på knappen “Ansøg”, emnelinje: “Ansøgning Tysk Marketing Praktikant / International Marketing Praktikant”.

I mailen bedes du tilføje:

  • Ansøgning og CV som pdf
  • Billede eller videohilsen


Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtale med henblik på foråret 2025 og forventer opstart primo Januar 2025.



House of Kids
 er en online multibrandstore, som forhandler børnetøj, børnesko og interiør fra mere end 150 skandinaviske og internationale brands. Virksomheden er etableret i 2005 af Helle Guldmann. Vores primære markeder er Danmark og Tyskland, men børn fra hele verdenen modtager dagligt pakker, sendt fra vores lokation i hjertet af Danmark.

House of Kids er en uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet, stor fleksibilitet og en god stemning. At have en sjov, spændende og lærerig arbejdsdag er en høj prioritering. Vi forventer samtidig at der er fokus på resultater, salg og effektivitet.