Har du lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen med konkrete projekter og hverdagens udfordringer? Er du biologi-, geologi eller ingeniørstuderende eller er du i gang med en uddannelse som jordbrugsteknolog eller lignende? Og er du motiveret for et praktikophold hos Natur og Miljø i Aarhus Kommune?
Så er vi et godt match! Vi søger lige nu en praktikant/erhvervsprojektstuderende indenfor myndighedsområdet eller et af vores mange natur-, vandløbs- og klimatilpasningsprojekter.
Om forløbet hos Natur og Miljø
Du kommer selv med en ide til, hvad du gerne vil arbejde med, og hvad du forventer at få ud af opholdet.
Vi sørger for, at du bliver introduceret til arbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under forløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling ud fra din uddannelsesplan og kompetencer.
Hvordan bliver din hverdag
Du bliver en integreret del af vores tværfaglige Natur og Miljø område, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder med varierende opgaver som f.eks.:
- Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning
- Spildevand, regnvand og klimatilpasning
- Jordhåndtering og jordforurening
- Natur og vandløb
Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at spare med kolleger og faglige specialister på tværs af Teknik og Miljø.
Der er tale om ulønnet praktik på 3-6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til dine undervisningsaktiviteter.
Som studerende tilknyttet Natur og Miljøbliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Gellerup i Aarhus.
Hvem er du?
- Er ved at uddanne dig til biolog, geolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende
- Er nysgerrig på at afprøve teori i praksis
- Kan samarbejde med et team, men også arbejde selvstændigt
- Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har en god forståelse og flair for teknik- og miljøområdet
- Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel
- Taler og skriver flydende dansk
Øvrigt om Natur og Miljø som arbejdsplads
- For den engagerede studerende kan der måske være mulighed for studiejob efter praktikken/erhvervsprojektet
- Der er gratis kaffe og frugtordning samt god kantine med medarbejderrabat
- Der er mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø
Hvis du vil høre mere om vores arbejdsplads, så kontakt gerne
Lene Vinther Larsen, Natur og vandløb, på tlf. 2920 8154eller på leja@aarhus.dk
Marianne Sølgaard, Jord og grundvand, på tlf. 6192 1882 eller på marisoel@aarhus.dk
Gitte Normand Andersen, Klimatilpasning, spildevand og vandforsyning, på tlf. 2920 8253 eller på gian@aarhus.dk
Ansøgning
Klik HER for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen:
Vi vil se på ansøgningerne 1. november 2024 med løbende opstart herefter og igen 1. december 2024 med løbende opstart herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!