Team.Blue: Praktikant til online marketing

Team.Blue: Praktikant til online marketing

Ønsker du en sjov & lærerig praktikperiode, hvor du får lov til at arbejde med SEO, online annoncering, online samarbejder, SoMe og meget, meget mere? Så har vi praktikpladsen til dig!

Du bliver en del af et tætknyttet marketingteam, hvor dine 8 kollegaer til daglig arbejder med contentproduktion, eventkoordinering, online marketing og meget andet. Som praktikant i Marketing er dine vigtigste opgaver at arbejde med SEO, udarbejde strategisk online annoncering og udvikle vores sociale medier – alt sammen for vores syv brands, som blandt andet består af DanDomain, Simply.com og ScanNet. Derudover vil du også arbejde med at få vores online samarbejder op at køre med blandt andet Ivækst og StartupCentral.

Om dig
Vi søger en udadvendt og analytisk stærk praktikant, der brænder for at arbejde med online marketing – med særligt fokus på SEO og online annoncering. Vi ser derfor gerne, at du har interesse for: 

  • At stifte bekendtskab med Google Analytics, Google Search Console og Facebook Business Manager 
  • At gå analytisk til værks og f.eks. foretage søgeords- og indholdsanalyser 
  • At producere indhold til vores sociale medier 
  • At skabe gode og fængende SEO tekster
  • At formulere dig på skrift på korrekt dansk
  • At være struktureret og arbejde med (og overholde) deadlines.

Vi forventer ikke, at du har den store erfaring med ovenstående, men hvis du kender til begreberne eller tidligere har arbejdet inden for nogle af områderne, så er det en fordel.

Har du specifikke ønsker til, hvad du gerne vil prøve kræfter med, så tilpasser vi gerne opgaverne efter dine evner og interesser, så du får mest muligt ud af dit praktikforløb hos os.

Vi tilbyder 

team.blue (tidligere Zitcom) er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vi har en flad, uformel struktur og er uden direktørkontorer. Du bliver en del af et ungt arbejdsmiljø med en gennemsnitsalder på ca. 34 år, hvor vi har det sjovt, mens vi arbejder.

I team.blue er vi gode til at sørge for, at vores praktikanter hurtigt bliver en integreret del af vores team. Vi er faktisk så gode til det, at vi i 2019 modtog teamprisen ved awardshowet “Østjyllands bedste praktikvirksomhed”.

Du bliver tilknyttet vores buddyprogram, og du kommer til at sparre med og lære fra eksperter i marketing. Som praktikant hos os får du lov at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.

Det siger vores nuværende praktikant
Er du overbevist om, at team.blue skal være din nye praktikplads? Læs, hvorfor vores nuværende praktikant, Katharina Lyster Ottosen, anbefaler os som praktikplads:

”team.blue er på alle måder en fantastisk praktikplads – både fagligt og socialt! Siden dag ét har jeg følt mig mere end velkommen på arbejdspladsen og i særdeleshed i marketingafdelingen, hvor jeg sidder som praktikant. Har du spørgsmål, er der altid en hjælpende hånd parat, men samtidig bliver idéer og ønsker til opgaver taget imod med åbne arme! Det kan faktisk siges kort – hvis du søger en praktikplads, så søg hos team.blue!”

Det praktiske
Arbejdstid: Ca. 37 timer i tidsrummet 8-16. Har du studiejob eller fag imens, er vi dog fleksible i forhold til, hvilket tidsrum du vælger at arbejde i

Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg. Bussen holder lige uden for døren. Du kan komme fra Aarhus C hertil på under 30 minutter

Opstart: Januar/februar 2021

Ønsker du at søge stillingen som vores praktikant, kan du søge ved at klikke på ’Ansøg her’ øverst på siden.

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte CMO Jeff Blaavand på jeff.blaavand@team.blue

Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Katharina Lyster Ottosen på katharina.ottosen@team.blue, som studerer Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.