Thomsen&Co: Studiemedhjælper til grafiske opgaver

Thomsen&Co: Studiemedhjælper til grafiske opgaver

Få et spændende studiejob i et ungt og livligt arbejdsmiljø, hvor du udfordres og får essentiel erhvervserfaring.

Vi er et kommunikationsbureau, som varetager virksomheders branding. Vores primære kompetencer er strategi og rådgivning, digital markedsføring og offline kommunikation. 

Vi søger en studiemedhjælper, som har mod på at tage ansvar, arbejde proaktivt og som elsker at udvikle kreative designs til forskelligartede målgrupper. Dine arbejdsopgaver vil variere meget, da du vil komme til at rode med grafiske opgaver til kunder i forskellige brancher med forskellige målgrupper.

Du får et stort ansvar for de opgaver, du selv sidder med, og i vores åbne kontormiljø er vi altid klar på at spare og vidensdele. Andre opgaver vil foregå i mindre teams, hvor du vil opleve, hvordan dine kompetencer spiller sammen med andre faggruppers. Det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med ’Creative Cloud Suite’, men vigtigst, at du kan begå dig i både Photoshop og After Effects.

Du bliver fra første dag anset som en del af teamet på lige fod med resten af medarbejderne, og du bliver introduceret til en række værktøjer og får kompetencer, som du kan tage med dig videre i arbejdslivet.  

Primære opgaver:

  • Visuelt content til diverse platforme
  • Konceptudvikling og idégenerering

Vi forventer, at du: 

  • Er engageret og ansvarsbevidst
  • Er idérig og kreativ
  • Har erfaring med Photoshop og After Effects

Studiejobbet lyder som udgangspunkt på 8 timer ugentligt, men vi har forståelse for, at du er under uddannelse, og vi er naturligvis fleksible ift. arbejdstider. Mængden af dine timer kan også tilpasses, hvis du ønsker flere. 

Vil du være med? Kontakt Mille Malund på tlf.: +45 61 71 79 12 eller send din ansøgning/CV til Mille@thomsenogco.dk hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale. 

Vi glæder os til at høre fra dig!