fbpx

Thorsen Møbler: Praktikant til Kommunikation & Marketing

Thorsen Møbler: Praktikant til Kommunikation & Marketing

Hos Thorsen Møbler vil du blive en del af et markedsføringsteam på tre personer, som har et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer. Teamets opgaver inkluderer alt planlægning af annoncering, SoMe, kampagner og events. Derudover står vi for vedligeholdelsen og udviklingen af hjemmesiden. Teamet har til opgave at få indkøbt den rette mængde varer til webshoppen og de forskellige kampagner. 

Vi ønsker at vækste meget indenfor vores webshop de kommende år. Derfor vil du blive en del af vores digitale rejse, hvor vi især vil have fokus på udviklingen af vores online handel, branding, marketing og nye markedsføringsformer. Derudover ønsker vi at blive klogere på, hvordan vi fanger vores forskellige målgrupper på forskellige platforme. 

Du vil primært komme til at arbejde med den online del af forretningen, hvor fokus vil være web og marketing. Dog vil du gennem dit arbejde få en større forståelse for den fysiske del af forretningen, samarbejdet mellem de forskellige funktioner i virksomheden og hele Thorsen Møblers forretningsmodel generelt. 

Jobbets indhold

  • Vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden
  • Oprettelse af varer
  • Oprettelse af kampagner 
  • Planlægning af events
  • Planlægning af SoMe
  • Udarbejde tilfredshedsundersøgelser 
  • Div. ad hoc-opgaver 

Hvem er du

  • Du arbejder struktureret og med et godt overblik
  • Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale
  • Du har en naturlig interesse for møbler og design 
  • Du har erfaringer og interesse indenfor marketing, målgrupper og kundebehov 
  • Du har en interesse indenfor udvikling af webshops 

Hvem er vi 

Thorsen Møbler blev grundlagt i 1878 og har et af landets største udvalg af designmøbler, tæpper og lamper af høj kvalitet. Vi leverer både til private og til erhvervslivet. Vi har et stort udvalg af dansk såvel som udenlandsk design – og både de klassiske og mere eksperimenterende møbler. 

Hvis ovenstående har fanget din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning samt CV til mk@thorsen.dk eller ringe til Maria Korsgaard på tlf. 86 75 29 99 for at høre mere. 

Ansøgningsfrist: løbende.