fbpx

Danish Crown: Production & Supply Chain Intern

Danish Crown: Production & Supply Chain Intern

Er du i gang med din kandidatuddannelse, og vil du gerne forbedre dine evner inden for Production & Supply Chain? Så er du måske den praktikant, vi søger til vores hovedkontor i Randers!

Som vores nye praktikant bliver du en del af Production & Supply Chain Development teamet med ca. 20 dedikerede kollegaer, hvoraf 8 er tilknyttet hovedkontoret i Randers. I teamet arbejder vi med strategi og forretningsudvikling på tværs af Danish Crown Foods’ 14 fabrikker fordelt i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Yderligere beskæftiger teamet sig med operationelle projekter som f.eks. implementering af nye produkter og produktændringer. 

Du bliver en del af et mangfoldigt team med en proaktiv arbejdstilgang, og som gør en dyd ud af at udnytte hinandens faglige og personlige kompetencer. Vi har en uformel omgangstone i afdelingen, hvor der i en travl hverdag lægges vægt på humor og arbejdsglæde. 

Få en afvekslende hverdag med forskellige projektopgaver
En stor del af din hverdag kommer til at bestå af mindre projekter og ad hoc-opgaver i teamet. Det kan være at hjælpe dine kollegaer med at udarbejde templates og værktøjer i Excel eller PowerPoint, eller følge op på udvikling i sortimentet. 

Derudover har vi en bred pallette af projekter, som du, alt efter din interesse, kan tage del i. Det kunne fx være at implementere indkøbsprojekter, hvor der er behov for dataopfølgning. Du vil også kunne være med til at søge optimeringspotentiale ved at analysere på transaktionsdata på lønrapporter, samt konkludere på muligheder. Det samme vil du kunne gøre med salgsdata og recepter. Du vil herudover kommunikere og præsentere dine findings. 

Nysgerrig studerende med analytisk mindset 
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse på kandidatniveau inden for fx Supply Chain Management, ingeniør eller Commercial Retail Management.

Du er fortrolig med Office-pakken, især Excel, da du skal kunne evne at trække essensen ud af data og præsentere det enkelt. Yderligere behersker du dansk og særligt engelsk flydende, da alt materiale skal udarbejdes på engelsk. 

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Er grundig og detaljeorienteret og har en god analytisk sans
  • Er robust og selvdreven i at finde løsninger på problemstillinger
  • Er god til samarbejde og til at række ud efter support når det er krævet
  • Er komfortabel med at have stramme deadlines og flere opgaver på samme tid
  • Er udadvendt og bringer god energi ind i teamet.

 

Vi værdsætter, at du udfordrer os på vores eksisterende tankegang og søger optimeringer. Selvom du ikke har erfaring med Production & Supply Chain endnu fra fx studiejobs, har du lysten og viljen til at lære det. 

Hvorfor praktik i Danish Crown?
Praktikanter spiller en vigtig rolle for Danish Crown, da de bidrager med innovation og udfordrer status quo, som er nogle af kilderne til at sikre en bæredygtig udvikling i fødevareindustrien. Rejsen er lang, og vi kan ikke fuldføre den alene. Dette er derfor din chance for at smage på en fremtid hos Danish Crown gennem et praktikophold, få udvidet dit professionelle netværk og krydre dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.

Vi er bekendte med muligheden for at tildele en erkendtlighed, herunder vil du få mulighed for at få dækket udgifter ifm. transport og til frokost. 

Det praktiske
Vi har adresse på Tulipvej 1, 8940 Randers. Vi er kun 25 min. fra Aarhus i bil, og eller kan du fange bussen fra Aarhus, som holder meget tæt på hovedindgangen. 

Praktikopholdets tidspunkt er i efteråret 2021 og er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi forestiller os, at du starter i august/primo september og er hos os i ca. 4-6 mdr. frem, men vi aftaler sammen varighed og timetal, så det passer med dit studie.

Appetit på mere?
Du er velkommen til at kontakte Director, Production & Supply Chain Development, Helle Lolholm Balto, på (+45) 4048 9447 for at høre mere om praktikstillingen.

Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og indkalder kandidater løbende og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet. Ansøgningsfristen er den 4. april 2021. Søg via ansøg-knappen.

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.