FirstAgenda: UX Design-praktikant efteråret 2021

FirstAgenda: UX Design-praktikant efteråret 2021

Få masser af ansvar og praktisk erfaring som UX designer

Vi søger en dygtig og ambitiøs UX design-praktikant, der brænder for digital produktudvikling, og som ønsker at få masser af hands-on erfaring.

Hvem er FirstAgenda?

I FirstAgenda er vi ca. 30 ildsjæle, der udvikler og driver en række digitale produkter til mødeområdet, hvilket vi har gjort siden 2015. Vi arbejder primært med offentlige kunder, hvor vores samlede møde-suite hver dag letter arbejdet for flere hundrede kommuner og offentlige institutioner i både Danmark og udland. Vi er på en rejse, hvor især udlandet har fokus, og som praktikant får du rig mulighed for prøve kræfter med en lang række forskellige opgaver på tværs af både produkter og platforme.

FirstAgenda er den del af selskabet Visma. Dette giver adgang til viden og mulighed for sparring fra mere end 12.000+ specialister på tværs af landegrænser, og hvor der er en velforankret UX og design fællesskab.

Om dig som praktikant

Vi forestiller os, at du er studerende på kandidatniveau eller professionsbachelor (f.eks. informationsvidenskab eller digital design) og måske endda har relevant erfaring fra tidligere praktik- og studiejobs. 

Vi forventer, at du er ærlig, selvstændig og ansvarsbevidst, og at du er nysgerrig efter at forstå brugernes behov. Du er overbevist om at digitalisering skal gøre en positiv forskel, og du brænder for at arbejde med brugerinddragelse, hvor arbejdet er iterativt og løbende testes. Det er vigtigt at du er en holdspiller som formår at indgå i et fællesskab, da du kommer til at indgå i et lille produkt-team, som har et tæt samarbejde på tværs af hele organisationen. Du kommer derfor til at have meget kontakt med både udvikling, salg og customer succes. Du har allerede vist, at du kan tilegne dig ny viden gennem dit studie og har gode kommunikative evner med i bagagen. 

Ansvar og opgaver
  • Definere brugeradfærd med udgangspunkt i hypoteser, personas, pains, gains, samt customer journeys
  • Oversætte vores kunders behov til det konkrete løsningsforslag
  • Udarbejde prototyper og detaljerede wireframes
  • Hjælpe med at brugerteste eksisterende og nye løsninger

Det er et kæmpe plus, hvis du:
  • Har kendskab til design og prototypeværktøjer (vi bruger primært Figma og Miro)
  • Forstår Scrum og andre agile processer
  • Kendskab til Design Thinking, Product Discovery eller Dual Track Agile
  • Formår at indgå i et team med stor berøringsflade på tværs af mange afdelinger
  • Har et godt grafisk øje og æstetisk sans

Hvordan er praktikken?

I dit forløb som UX design-praktikant får du tilknyttet en mentor, som sikrer et tilrettelagt forløb og daglig sparring omkring opgaver og processer. Sammen har I løbende en tæt dialog omkring dine opgaver, så du selv har mulighed for at præge din praktik, alt efter hvor dine interesser ligger.

Vi betragter praktikforløbet som en almindelig ansættelse. Derfor skal du sende en ansøgning inkl. CV, foreløbige karakterer og portfolio, som kan danne basis for en praktiksamtale, hvor vi sammen kan afstemme forventninger.

Vi tilbyder
  • Dygtige og imødekommende kolleger
  • Højt fagligt niveau
  • Konkrete opgaver og udfordringer
  • Masser af læring, udfordringer og grin i hverdagen
  • En bred vifte af sociale arrangementer

Det praktiske
  • Opstart august 2021
  • Ansøgningsfristen er d. 1. maj 2021
  • Praktikken er ulønnet
  • Husk at vedlægge CV, foreløbige karakterer og portfolio
  • Noter venligst i ansøgningen, hvor du har set ansøgningen
  • Vi afholder praktiksamtaler løbende
  • Ansøgning sendes til mon@firstagenda.com