Kvadrat: Jurastuderende til spændende kombineret praktik- og studentermedhjælperforløb, Ebeltoft

Kvadrat: Jurastuderende til spændende kombineret praktik- og studentermedhjælperforløb, Ebeltoft

Kunne du tænke dig at blive en del af en international koncern i stor udvikling, og afprøve dine juridiske færdigheder i det ”virkelige liv”? Så er du måske vores nye kollega!

Kvadrat blev grundlagt i Danmark i 1968 og har dybe rødder i den skandinaviske designtradition. Vi er førende inden for design innovation. Vi producerer og leverer teknologisk nyskabende og moderne design – og kvalitetstekstiler, tæpper, akustiske produkter og vinduesløsninger til arkitekter, designere og private forbrugere i hele verden.

Til vores juridiske afdeling i Ebeltoft søger vi en dygtig og engageret jurastuderende, der ønsker at tage et projektorienteret forløb (praktik) hos os som en del af uddannelsen, enten i efterårssemesteret 2021 eller forårssemesteret 2022, og samtidig kunne være interesseret i at arbejde som studentermedhjælper 2 dage om ugen enten forud for og/eller efter praktikforløbet.

Afdelingen består i dag af to advokater, en jurist og en studentermedhjælper, som supporterer globalt inden for alle juridiske aspekter og står for opbygning af koncernens compliance programmer. Kvadrat organisationen består af moderselskabet Kvadrat A/S i Ebeltoft samt en lang rækker datterselskaber og associerede selskaber placeret rundt i hele verden.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens juridiske team med at løse de mange spændende juridiske opgaver og spørgsmål, der hver dag indløber i afdelingen. Du vil desuden få ansvar for selvstændigt at løse mindre juridiske opgaver, og for at holde Kvadrats kontraktdatabase ajour ved at indsamle og systematisere nye kontrakter. Stillingen refererer til Lotte Møhl Dyrlund, General Counsel.

Dine kvalifikationer

Du er en dygtig og engageret jurastuderende eller stud.merc.jur.

Du interesserer dig for erhvervsret og de juridiske spørgsmål, der kan opstå på daglig basis i en global virksomhed.

Du er struktureret og grundig i dit arbejde og trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Vi er en international virksomhed, og dit arbejde vil derfor vedrøre internationale kontraktforhold. Det er derfor vigtigt, at du er stærk i engelsk – både i skrift og tale.

Du behøver ikke have tidligere erhvervserfaring, da vi sørger for, at du får en grundig introduktion i organisationen og arbejdsgangene.

Praktikforløbet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med universitets gældende retningslinjer i forhold til arbejdstid m.v. Din ugentlige arbejdstid som studentermedhjælper vil være 15 timer fordelt på to arbejdsdage, eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden vil være fleksibel i forbindelse med eksamenslæsning og under skrivning af speciale.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer tæt på forretningen i en international og innovativ virksomhed. Vores kultur er præget af et uformelt arbejdsklima og professionelle arbejdsrelationer. Vi har hovedsæde i naturskønne Ebeltoft, hvor du vil have din daglige gang, dog tilbyder vi også mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale. Flere af vores medarbejdere kommer fra Århus, så der er gode muligheder for samkørsel, hvis du ikke har egen bil. Der afgår desuden bus til Århus meget tæt på vores kontor.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og nuværende eksamensbevis via vores ansøgningsside ved at klikke her.

Vi indkalder løbende til samtaler og tillader os at besætte stillingen, så snart vi har den rette kandidat. Forventet opstart i august/september 2021 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Møhl Dyrlund, General Counsel på M lody@kvadrat.dk eller T 30 93 71 51.

Du er også velkommen til at kontakte vores studentermedhjælper, Simone Louise Greve Storgaard M slst@kvadrat.dk, der i efteråret deltog i et projektorienteret forløb hos os og pt. arbejder som studentermedhjælper i vores juridiske afdeling.

Om Kvadrat organisationen
Vi tilstræber at lave så få regler som muligt. Til gengæld forventer vi, at den enkelte medarbejder altid handler i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier, og derved: tænker kvalitet ind i alle beslutninger og handlinger, agerer i overensstemmelse med vores tankegang ‘stærke teams – én virksomhed’, arbejder passioneret med de daglige arbejdsopgaver såvel som med den designkultur, vi er en del af, forbliver åbne over for kunder og kollegaer, er ærlig i alt kommunikation og behandler andre med respekt.

Vores produkter afspejler vores passion for farve, kvalitet, enkelhed, innovation og design. Kvadrats tekstiler er blevet anvendt i nogle af verdens vigtigste arkitektoniske landmarks, såsom The Gherkin, London; Museum of Modern Art, New York; Walt Disneys koncertsal, Los Angeles; Oslos Operahus, Norge; Reichstag, Berlin; Guggenheim Museum, Bilbao; Operaen i København, Danmark og Guangzhou Operahus, Kina.

Hos Kvadrat udvikler vi kontinuerligt tekstilernes æstetiske, teknologiske og funktionelle egenskaber. Som en del af denne proces samarbejder vi med førende designere, arkitekter og kunstnere, herunder David Adjaye, Miriam Bäckström, Tord Boontje, Ronan og Erwan Bouroullec, Thomas Demand, Olafur Eliasson, Alfredo Häberli, Giulio Ridolfo, Peter Saville, Finn Sködt, Roman Signer og Patricia Urquiola.

Kvadrat.dk

Location

Ebeltoft

Apply before

as soon as possible