OK: Salgskonsulent til deltidsjob eller sabbatår

OK: Salgskonsulent til deltidsjob eller sabbatår

Motiverer det dig at nå dine mål og skabe resultater – både individuelt og sammen med dit hold? Så har du muligheden for at arbejde i en veletableret virksomhed, der hver dag arbejder for at opbygge relationer og give kunden den bedste oplevelse.

Du har nu mulighed for at udvide dine kompetencer inden for både salg og kommunikation. I OK søger vi nysgerrige, målrettede salgskonsulenter til vores afdeling for udgående salg på telefonen, henvendt til privatkunder. Salgserfaring er en fordel, men det vigtigste er, at du trives med at være resultatfokuseret og kan lide at tale med mennesker. Du får træning i salg og kommunikation – evner, der er efterspurgte på tværs af brancher.

Om jobbet som salgskonsulent

Din primære opgave bliver via telefonen at sælge nogle af OK’s produkter til privatkunder, fx. el, naturgas og mobiltelefoni. Uanset opgaven er det afgørende at give kunden en rigtig god oplevelse. Vi adskiller os fra et traditionelt callcenter, fordi størstedelen af dem, vi ringer til, allerede har accepteret, at vi kontakter dem. Det betyder for dig, at der allerede er en relation, som du kan bygge videre på i samtalen, og du vil opleve en oprigtig interesse, når du kontakter emnet.

Hvad forventer vi af dig?

Selvom du er ansvarlig for egne resultater, indgår du i et team af kolleger med blandet anciennitet og erfaring, som hjælper hinanden med at nå de fælles mål. Det kalder vi holdånd – og den er vi stolte af i OK. Den vil du også mærke, når du træder ind ad døren ved at dine nye kolleger vil tage godt imod dig, og hjælper dig godt i gang med din nye opgave – også efterfølgende spiller vi hinanden gode ved at dele erfaringer og give hinanden tilbagemeldinger.

Du er den rette salgskonsulent, hvis du kan sætte flueben ved disse kompetencer:

  • Du arbejder målrettet og motiveres af fremdrift. Du ved, at de gode resultater bliver skabt, når du ikke giver op. Derfor har du masser af gåpåmod. Og du er klar på at tilegne dig ny viden omkring salgsværktøjer – som du selvfølgelig også bruger i praksis.
  • Du får energi af at give kunden et smil på læben. Du stiller flere og bedre spørgsmål, men gode spørgsmål kræver også en god lytter. Så du har situationsfornemmelse og ved hvornår det er din tur til at tale og din tur til at lytte. På den måde finder du frem til det, kunden har brug for, for på en troværdig måde at forklare om OK’s produkter.
  • Du bidrager til den positive stemning i afdelingen. Du møder i godt humør, og hilser på dine kolleger. Du er pligtopfyldende og har en høj arbejdsmoral, for dine kolleger sætter pris på, at ’du melder klar’ når dagen begynder, og vi stoler på din ihærdighed, din tillidsvækkende tilgang til salget, og din evne til at bevare optimismen.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv løn, bonus, velsmagende kantine og lækker kaffe
  • Værdifuld erfaring samt salgs- og kommunikationstræning
  • En veletableret og anerkendt virksomhed på dit CV
  • Et arbejdsmiljø med masser af humor og en uformel tone
  • En plads på vores hovedkontor i Viby, hvor vi er ca. 350 ansatte
  • En arbejdsuge på 30-32 timer i tidsrummet 10.00-18.00 mandag, 12-18 tirsdag – torsdag og 9.30-16.00 fredag.

Om du har et sabbatår eller to, eller et deltidsjob blot passer helt perfekt ind i din hverdag, så er du meget velkommen til at sende os en motiveret ansøgning. Ansøg her.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte salgsleder Kiki Nørgaard på 4244 7800 eller salgsleder Emil Johan Hyrdum på 2759 6620.

Energiselskabet OK
OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK-koncernen er godt 800 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer. Du kan læse meget mere om os på www.ok.dk