Badgeland A/S: Praktikant til SoME og Ekstern Kommunikation

Badgeland A/S: Praktikant til SoME og Ekstern Kommunikation

Er du vores nye praktikant? 

Kan du skrive fængende tekster? Og vil du bidrage til udviklingen af vores brand? Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant. 

Vi søger fra august/september til december 2021 en knivskarp og ambitiøs praktikant, der vil elske at prøve kræfter med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Vi vil blandt andet give dig erfaring med: 

  • at øge synligheden på LinkedIn, Instagram og Facebook
  • at optimere vores hjemmesider med søgevenligt indhold
  • at tage flotte billeder af vores produkter og redigere dem 
  • at oprette produkter i vores webshops 

Vi er stolte af vores hold, og vi arbejder hver dag sammen for at skabe resultater og gode oplevelser for vores kunder. Vi har travlt, men har det altid sjovt! Hos os bliver du en del af dette hold på lige fod med os andre. Det betyder, at vi forventer engagement, aktiv deltagelse i hverdagen og evnen til at stille en masse spørgsmål. Du vil opleve et praktikophold, hvor du får hands-on erfaring fra dag 1, og med mulighed for en ansættelse efter praktikkens ophør.  

Om os: 

Badgeland A/S /// Reklameland A/S /// Stickerland A/S 

– under tre forskellige brands fordelt over 11 hjemmesider omsætter vi for et mindre 2 cifret millionbeløb på koncernplan årligt. Salget er både B2B og B2C – primært i den første kategori. Vores eksport ligger på ca. 35-40%, og vi har hver dag kontakt med hele Skandinavien via mail og telefon. Vores forretning er international nok til at sprede sig til flere forskellige lande – men vi er samtidig lokale nok til at have vores kundeservice, lager og primære produktion samlet i vores domicil i Hasselager lidt syd for Aarhus. 

Du får succes hos os: 

  • når du har fået bred indsigt i vores firma og arbejdsgange 
  • når du har fået erfaring med en masse forskellige opgaver
  • når du har skabt målbare resultater – til gavn for både dig og os 

Interesseret? Sådan søger du: 

For at blive vores nye praktikant vil vi bede dig om at løse denne opgave: Find et produkt på en af vores hjemmesider, og lav en fængende produkttekst på max. 100 ord. 

Send teksten sammen med et CV og send hele herligheden til thomas@badgeland.dk med Titlen “Praktikant 2021”. Vi læser ansøgninger løbende, og glæder os til at høre fra dig. Se opslaget på vores hjemmeside her.  

Praktisk information 

Stillingen er ulønnet og praktikperioden er af en varighed på 4-6 måneder. Vi ved, at du som studerende har dit studie som første prioritet, og derfor tilpasser vi naturligvis dit praktikophold dertil. Din baggrund og uddannelsesretning er ikke afgørende – for os er det mere væsentligt, at du har gå-på-mod og hurtigt lærer nyt. 

Arbejdsstedet er Teglbækvej 6, 8361 Hasselager. Bus 1A kører fra midtbyen til døren hver 10. minut. 

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Lise på tlf: 86327006.