iPassion: Content Manager til parforholdsapp

iPassion: Content Manager til parforholdsapp

Er du Couple Games nye Content Manager?

Verdens bedste parspil til mobilen har brug for en Content Manager til en sjov og fleksibel stilling med opgaver, du kan klare fra eget hjem, fra læsesalen eller din yndlingscafe!

Om appen

Couple Game er et spil, hvor par kan lære hinanden bedre at kende ved at spille ”mod” hinanden i forskellige kategorier, svare på spørgsmål, gætte partnerens svar, bruge samtalekort til at starte sjove samtaler og sende hinanden sjove parforholdskuponer.

Appens publikum er hovedsageligt i USA og alt foregår som udgangspunkt på engelsk bortset fra kommunikation med den danske founder, som bor et stenkast fra Uni.

Din rolle

Som Content Manager er det dit ansvar at sørge for, at appen får tilført nyt indhold min. et par gange om måneden – særligt i form af nye packs (spørgsmål og svarmuligheder) samt nye cards/decks (samtalekort). Der vil dog være en del forskellige små opgaver, som alle består i at få appen til at blive ved med at fremstå aktiv og brugbar bl.a.:

  • Nyt content (cards/decks, packs og evt. nye produkter til vores liste over anbefalede produkter)
  • Push-beskeder ved nye cards/packs (ugentlige og månedlige push-beskeder til brugere om nyt indhold)
  • Et par sociale posts pr. uge (Facebook, Instagram, Twitter)
  • Support på e-mail og sociale medier
  • Svare på user reviews i app stores (opdatere FAQ site med oftest spurgte spørgsmål)
  • Press/influencer outreach (finde relevante journalister/influencere og pitche appen)

Der vil sandsynligvis også komme lign. opgaver for en anden app inden længe.

Hovedparten af vores kommunikation er online.

Hvem er du?

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, og har mindst 2 år tilbage af din uddannelse
  • Du er positiv, smilende og kan løse problemer på egen hånd
  • Du kan tage ansvar for, at appen fremstår dynamisk med nyt indhold løbende, og at brugerne får tilfredsstillende support i tide
  • Du skriver perfekt engelsk og er god til at formulere dig på skrift
  • Du kan sammensætte simple og flotte billeder til brug på sociale medier

Det er vigtigt, at du er tryg ved at være forholdsvis selvkørende uden et decideret team at læne dig opad eller et kontor at møde ind på. Du skal have lysten og evnen til at lære nye opgaver og udføre dem effektivt. Udover udviklerne – er der kun founderen Martin i ”teamet” – som ofte har travlt med andre opgaver, men som selvfølgelig hjælper dog godt på vej.

Du kan starte med det samme.

Hvad tilbyder jeg?

  • Fleksible arbejdstider. Det forventes dog, at du arbejder 3-5 timer ad gangen – et par dage om ugen
  • Samlet arbejdstid på ca. 40-50 timer pr. måned
  • Ansvar for appen udadtil

Stillingen er en rigtig god mulighed for at prøve kræfter med forskellige former for kommunikation samt at generere indhold, der rent faktisk gavner og bliver brugt. Du får også et indblik i, hvordan ”app-verdenen” fungerer, hvordan man administrerer indhold til apps samt holder liv i en brugerbase.

Send din ansøgning til Martin på jmm@app-passion.com.

Prøv meget gerne appen først – kan hentes i både App Store og Play Store.