Silhorko-Eurowater: Dimittendjob som Business Controler

Silhorko-Eurowater: Dimittendjob som Business Controler

Silhorko-Eurowater A/S behandler vand. Vand, som vi alle drikker. Vand, der opvarmer vores huse. Vand, som indgår som hovedingrediens i mange af de fødevarer vi indtager, herunder øl. Vand, som bliver til damp. Vand, som anvendes til rengøring osv. Vi kan ikke leve uden vand, og det skal være rent. Er rent vand din fremtid?

Silhorko-Eurowater A/S er førende på markedet for vandbehandlingsanlæg og bygger på en lang tradition for driftssikkerhed og høj kvalitet. I 2020 blev vi en del af Grundfos familien og ser ind i en særdeles spændende vækst. Til at supportere vækststrategien og styrke vores økonomifunktion, søger vi nu en Business Controller. 

Din arbejdsplads vil være vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg og stillingen refererer til økonomichefen. 

Jobbet

Du vil arbejde sammen med fem kollegaer i et stærkt team, der er præget af tillid, hjælpsomhed og åbenhed. Opgaverne vil have fokus på udvikling af værdiskabende performance-rapporter til ledelsen, finansiel rapportering og den igangværende implementering af nyt ERP-system.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Indsamle og behandle data til udarbejdelse af performance rapporter.
  • Integration af nye regnskabsprincipper i koncernen, bestående af 14 salgs- og serviceselskaber og 4 produktionsselskaber.
  • Deltage i udarbejdelse af analyser og planlægge ERP-implementering i koncernen.
  • Deltage i måneds- og årsafslutning, samt rapportering til Grundfos Group Finance.
  • Controlling af datterselskabers regnskaber samt projektregnskaber
  • Løbende udvikling af rapportering, BI-værktøjer mv.

Kvalifikationer

Vi søger en medarbejder, der forstår at analysere og formidle finansielle data til værdifuldt grundlag for beslutninger i hele organisationen. Samtidig skal man være villig til at arbejde i et miljø, der er præget af forandring. Vi søger en person med evnen og nysgerrighed til at forstå vores værdikæde og forretningsprocesser, der driver virksomheden.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet på kandidatniveau eller tilsvarende indenfor økonomi og regnskab
  • nyuddannede er velkomne
  • har forretningsforståelse, kundefokus og kendskab til regnskabsprincipper
  • arbejder omhyggeligt, selvstændigt og struktureret 
  • har stor interesse for IT-systemer, hvor kendskab til ERP (gerne SAP S/4 HANA) og superbruger af Excel er en fordel
  • behersker engelsk i skrift og tale

Fremtid med faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar i en international virksomhed i hastig vækst, hvor der er mange afvekslende, udfordrende og udviklende opgaver. Omgangstonen er uformel, og berøringsfladen stor, da opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen. Du bliver en del af en fantastisk afdeling, hvor hverdagen er præget af travlhed og hvor humøret altid er højt.

Du vil komme til at arbejde under gode ansættelsesforhold med sundhedsordning, frokostordning, firmapension og relevant efteruddannelse. 

Yderligere information

Du kan læse mere om os på www.silhorko.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte økonomichef Henrik Møller på 87 93 83 34 eller hmo.dk@eurowater.com.

Din ansøgning

Hvis rent vand skal være din fremtid, så send din ansøgning med relevante bilag via dette link: “Apply”.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Ansøgningerne behandles løbende.