DANVA: PRAKTIKANT OG EVT. STUDIEJOB MED INTERESSE FOR VERDENSMÅL

DANVA: PRAKTIKANT OG EVT. STUDIEJOB MED INTERESSE FOR VERDENSMÅL

Dansk Vand- og Spildevandsforening søger en praktikant med interesse for Verdensmål og Rent vand for bæredygtige byer og samfund

Er du i gang med en uddannelse inden for økonomi, statskundskab, kommunikation eller andet relevant studie?

Vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb i efteråret 2021, hvor du arbejder for at gøre en forskel for at sikre rent drikkevand, bæredygtig klimatilpasning og miljøforbedrende tiltag? 

Så kan det være, at vandsektorens brancheforening, DANVA, er stedet for dig.

DANVA tilbyder:

  • Et spændende, lærerigt og udfordrende praktikforløb tilrettelagt i tæt dialog med dig og tilpasset til kvalifikationerne og interessefelterne hos den rette kandidat.
  • Den danske vandsektor har siden 2015 været engageret i at implementere Verdensmålene i vandsektoren. Fra DANVA har vi støttet den indsats og delt erfaringer mellem vandselskaberne.
  • Nu vil DANVA gerne tage næste skridt for at fremme implementering af Verdensmålene i vandsektoren ved at skabe sammenhæng mellem de nationale indikatorer og målepunkter og vandsektorens benchmark-system. Formålet er, at vandselskaberne kan bruge benchmark til at vise, hvordan de lokalt bidrager til at leve op til verdensmålene og dermed bidrager til bæredygtige samfund og attraktive lokalområder. Som et led i det vil vi dele erfaringer mellem vandselskaberne for at inspirere flere til at arbejde med verdensmålene.

Vi søger derfor en praktikant, der vil være med til at gøre vandselskabernes arbejde med Verdensmålene konkret og målbart.

I din praktikperiode hos os, skal du bl.a.:

  • Analysere hvilke verdensmål, der er mest relevante for vandsektoren.
  • Analysere hvilke verdensmål, vi har data på, og hvordan vi kan måle fremskridt.
  • Foreslå nye målepunkter, som er relevante for verdensmålene
  • Analysere den nationale handlingsplan for verdensmålene og vurdere relevansen for vandselskaberne
  • Forberede og deltage i møder og workshops med DANVAs medlemmer og andre interessenter
  • Som praktikant hos DANVA kommer du til at arbejde sammen med fagmedarbejdere i forhold til verdensmål og med vores team omkring branchestatistik, analyser, benchmarking og økonomisk regulering. 
  • Du kan også blive inddraget i andre opgaver, men arbejdet med verdensmålene vil være omdrejningspunkt i dit arbejde hos os. 

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, statskundskab, kommunikation eller lignende.
  • Har stærke analytiske og kommunikationsmæssige kompetencer og interesse for økonomi og statistik.
  • Har god erfaring med office-pakken især databehandling i Excel.
  • Du har interesse for både verdensmål, data og statistik samt formidling.
  • Er løsningsorienteret, proaktiv og kan arbejde selvstændigt, men samtidigt har gode samarbejds- og kommunikative evner. Det er nødvendigt, at du kan tale og skrive dansk
  • Har mulighed for at arbejde på vores kontor i København eller Skanderborg og deltage i møder med vores medlemmer rundt om i landet. 

Kontakt

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning til Miriam Feilberg på mail: mfe@danva.dk

Spørgsmål kan stilles på ovennævnte mail eller på tlf. 2244 1452

Ansøgningsfrist: Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Om DANVA

DANVA er brancheorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber. DANVA varetager vandselskabers interesser med henblik på at fremme en stabil og effektiv vand- og spildevandsforsyning på et højt kvalitetsniveau og et bæredygtigt grundlag. Samlet set leverer DANVAs medlemmer drikkevand og håndterer spildevand for mere end 5 mio. danskere. Sekretariatet arbejder med faglige og politiske tiltag, herunder vidensdeling, kurser og efteruddannelse og medlemsrådgivning.  Læs nærmere på www.danva.dk