Kamstrup: Internship in Configuration Management

Kamstrup: Internship in Configuration Management


Er du struktureret og brænder du for at skabe overblik over komplicerede produktsammensætninger? Motiveres du af at være primusmotor for koordinering og implementering af ændringer på tværs af en organisation? Kan du bidrage til optimering og udbredelse af processer med mange samarbejdsparter? Vil du have en praktikplads i en international virksomhed, hvor du vil være med til at skabe de bedste løsninger?

Bliv en del af Configuration Management teamet (CM) i Kamstrup

Kamstrup er verdens førende producent af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere.

I Configuration Management arbejder vi fokuseret på at sikre optimal opbygning af produktmodeller og -strukturer, til at understøtte vores salgs-, ordre- og produktionsplatforme. Som praktikant bliver du en del af vores CM Team, bestående af 10 erfarne kollegaer. Teamet er etableret i foråret 2021 og sammensat af medarbejdere fra Teknologi og Product Management fra vores tre forretnings divisioner, hvorfor mulighederne er rige for at opnå syneriger, læring og forankring af fælles viden. I teamet er der en professionel tilgang til opgaverne, en uformel omgangstone, hvor der lægges vægt på faglig sparring og feedback. Derudover får du en bred kontaktflade på tværs af organisationen igennem samarbejde med erfarne kolleger fra en lang række områder.

Et praktikforløb med fokus på læring, procesforbedring og kvalitetssikring

Som CM Intern vil du få et indblik i alle opgaver, der finder sted i en international Configuration Management afdeling, hvor opgaverne veksler mellem vedligehold af eksisterende produktplatforme, oprettelse af nye, udvikling af vores systemer og processer, og meget mere.

Mere specifik vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Udvikling af processer der understøtter ønsket om fælles læring og synergi i måden vi arbejder på
  • Projektledelse og koordinering af opgaver på tværs i spændingsfeltet mellem IT, Product Management, Teknologi og Supply Chain
  • Udvikling og dokumentation af produkt-modeller, -strukturer, templates og procesdata
  • Udvikle metoder til at kvalitetssikre produktoprettelser og ændringer

 

Din endelige opgaveliste vil dog være afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund samt dine interesser og ønsker. Herudover er vi i slutfasen af at implementere et større skifte i dele af vores IT-systemkæder, som påvirker mange af vores processer. Her vil der være relevante opgaver, der vil blive defineret med udgangspunkt i denne transition, og hvor vi skal sikre at vi bedste muligt kommer igennem, og opsamler mest mulig læring.

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en udadvendt og ambitiøs studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden, kan bidrage til optimeringen af vores processer. Du er i gang med din uddannelse til produktionsingeniør, Business Development Engineer, Produktionsteknolog, Procesteknolog, eller lignende, og leder nu efter en praktik, hvor frihed under ansvar og udvikling er i højsædet.

Som person har du en god procesforståelse, og interesserer dig for strukturer, systemer og kvalitetssikring. Du er detaljeorienteret i dit arbejde og overholder altid dine deadlines for at sikre, at alle projekter håndteres professionelt. Som person arbejder du løsningsorienteret og er en god kommunikator, der mestrer at skabe relationer og har let ved omgås kollegaer på alle organisationsniveauer.

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik.

Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor faglig sparring og store ansvarsområder danner rammen for et intensivt læringsforløb. I praktikken vil du få en bred kontaktflade på tværs af organisationen, og du får rig mulighed for selv at strukturere din dagligdag samt frihed til at handle og tage ansvar. Ligeledes vil du komme til at samarbejde med erfarne kollegaer på tværs af organisationen, hvorfor du vil have rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2022 – ultimo juni 2022.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Configuration Management, Lasse Steensen, eller Configuration Process Specialist, Freja Holm Betak, på telefon 89931000.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også “følge” Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.