Studenterhus Aarhus: Eventpraktikant

Studenterhus Aarhus: Eventpraktikant

Brænder du for kultur og elsker du at lave events? Vil du være med til at skabe et fedt studiemiljø i Aarhus – for både danske og internationale studerende?
Så er det måske dig, der skal være vores eventpraktikant i forårssemesteret 2022.

Som eventpraktikant får du hands-on erfaring med eventafvikling, idéudvikling, projektledelse og frivilligkoordinering. Du bliver du en del af et festligt kontor og et stort socialt frivillighus, hvor ikke to dage er ens. Du kommer til at arbejde sammen med både vores producent -og programlægger, Heidi, såvel som den internationale koordinator, Sigrun, og får ansvar for egne opgaver inden for begge områder.

Som praktikant hos os får du:

  • Mulighed for afprøve forskellige arbejdsopgaver, samt udvikle egne arrangementer.
  • Erfaring med afvikling af forskelligartede kulturarrangementer.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Indsigt i arbejdsgange i en lille kulturorganisation, hvor du bliver en integreret del af huset.

Hovedopgaverne består af:

  • Udvikling og afvikling af sociale og kulturelle arrangementer for danske og internationale studerende. Herunder booking af koncerter og foredrag, produktion og afvikling af den internationale velkomst.
  • Koordinering af frivillige og samarbejde på tværs af frivilliggrupper.
  • Varetagelse af mindre eksterne og interne kommunikationsopgaver.

Vi leder efter en, der:

  • Er i gang med en videregående uddannelse.
  • Taler og skriver engelsk og dansk på højt niveau.
  • Har lyst til at arbejde i et interkulturelt miljø, hvor du møder mange forskellige mennesker.
  • Er klar på at bidrage til den daglige drift på kontoret, samt hjælpe med praktiske opgaver – ligesom dine kollegaer på kontoret.
  • Har lyst til at indgå i et dynamisk kontormiljø med skiftende arbejdstider.
  • Er kreativ, og har mod på at udforske nye ideer.

Praktikken er ulønnet, og du kan forvente at arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen – en del af disse timer vil være aften-og weekender. Vi tager naturligvis hensyn til eventuelle eksaminer, studiejob, ferier mv.

Start: Midt Januar
Varighed: Ca. fem måneder
Ansøgningsfrist: 30. oktober 2021
Ansøgning sendes til: heidi@studenterhusaarhus.dk
Har du spørgsmål til stillingen kan de rettes til samme eller International Koordinator Sigrun Schaumburg-Müller på telefon +45 50456696.
Samtaler finder sted i uge 45.
Studenterhus Aarhus er et studenterhus for studerende på alle videregående uddannelser i Aarhus. Vi er omtrent 150 frivillige og 10 fuldtidsansatte, der hver dag sørger for at studerende har adgang til kulturelle og sociale arrangementer, studiejobs, praktikpladser og mulighed for at møde hinanden på tværs af uddannelse, nationalitet og akademisk baggrund.