Erhverv Aarhus: Erhvervspolitisk praktikant

Erhverv Aarhus: Erhvervspolitisk praktikant

Interesserer du dig for erhvervslivets rammevilkår og politik?

Erhverv Aarhus søger en praktikant, der i foråret 2022 skal bidrage til foreningens kommunikation og erhvervspolitiske indsats.

Erhverv Aarhus er byens brede erhvervsorganisation og uafhængige talerør. Vi er dagligt i kontakt med mange spændende og meget forskellige interessenter. Vi repræsenterer mere end 600 medlemsvirksomheder og 110.000 arbejdspladser.

Praktikpladsen giver dig en unik mulighed for at komme tæt på byens brede erhvervsliv på tværs af erhverv, kultur og uddannelse. Du kommer tæt på beslutninger og overvejelser i en forening, som har ambitioner om at opnå en endnu stærkere erhvervspolitisk profil. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi har højt til loftet. Arbejdspladsen er i hjertet af Aarhus på Strøget, Søndergade 4.

Dine opgaver
Erhverv Aarhus har fem fokusområder, som udgør fundamentet for vores erhvervspolitiske indsats og øvrige aktiviteter: Udvikling & Infrastruktur – Internationalisering – Uddannelse, Innovation & Iværksætteri – Kultur & Sport – Forretning & Verdensmål.

Opgaverne omfatter:

  • Research og analysearbejde i forbindelse med den erhvervspolitiske indsats
  • Bidrage til at udarbejde høringssvar, mødemateriale mm.
  • Deltagelse i og forberedelse til arrangementer
  • Kommunikationsopgaver (nyhedsbrev, sociale medier, website evt. video etc.)
  • Opgaver, som vi sammen definerer, så du får sat din uddannelse og interesser i spil

Praktikken finder som udgangspunkt sted fra medio januar 2022 til juni/juli 2022 eller i overensstemmelse med din uddannelse. Praktikken er ulønnet.

Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikations- eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for den erhvervspolitiske dagsorden, er analytisk stærk, har en skarp pen, arbejder selvstændigt og evner at navigere mellem flere opgaver.

Om Erhverv Aarhus
Erhverv Aarhus er byens største erhvervsorganisation og arbejder for et attraktivt erhvervsklima på vegne af 600 medlemsvirksomheder. Vi har eksisteret siden 1862 og fungerer i dag som en uafhængig privatdrevet forening med fokus på erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.

Læs mere på www.erhvervaarhus.dk

Sådan ansøger du
Send din ansøgning – og eventuelle spørgsmål – til kommunikationschef Jesper Theil: jt@erhvervaarhus.dk.

Vi afholder samtaler løbende.