Heymate: Målrettet mødebooker søges til mediehus med enorme ambitioner

Heymate: Målrettet mødebooker søges til mediehus med enorme ambitioner

Hvem er du:

Du er en ung studerende kvinde/mand, som tidligere har præsteret gode resultater ved enten mødebooking eller telemarketing. Du har nogle fremragende kommunikative evner og besidder desuden et stort drive.

Du er ansvarsbevidst, udadvendt og trives godt under en selvstændig hverdag i et socialt kontorfællesskab.

Virksomheden du bliver en del af, er meget ambitiøs og derfor er det vigtigt, at du er målrettet og hele tiden har lyst til at udvikle dig med hjælp fra dine kollegaer.

Arbejdsopgave:

Dit job handler 100% om at booke møder til alle vores dygtige sælgere i huset. Du vil få ansvaret for at booke møder til 2-3 salgskonsulenter, hvor du skal medvirke til, at de i sidste ende, ender med at lukke ordren.

Jobbet er en timelønsansættelse. Der er ikke et fast timeantal om ugen, og vi aftaler løbende, hvad der passer ind i din hverdag og mængden af selskabets arbejdsopgaver.

Vi tilbyder:

  • Timeløn og provision
  • Kontor centralt i Aarhus C (8000)
  • Ungdommeligt arbejdsmiljø med højt til loftet og god stemning
  • Grundig oplæring i produkter og metoder, inden du sættes i gang på telefonen
  • Løbende mulighed for uddannelse og udvikling indenfor salg/online markedsføring
  • Muligheder for at udvikle dig ind i et fast job / Mulighed for at vokse sammen med virksomheden

Ansættelse og opstart er hurtigst muligt, men der ventes gerne på de rette kandidater. Så tøv ikke med at sende os en ansøgning, hvis du finder os interessante eller blot er nysgerrig på at høre mere.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Outbound Specialist Joakim Madsen på jm@heymate.dk eller telefon på 31 35 25 82. 

Om virksomheden:

Heymate er et mediehus beliggende i hjertet af Aarhus, som skaber og investerer i succesfulde digitale forretninger. På små tre år har Heymate koncernen skabt en forretning med over 500 websites, to millioner brugere hver måned og 150 medarbejdere fordelt på selskaberne: Heymate ApS, Heymedia ApS, Hey Forsikringsformidling ApS, Heymedia Partners ApS, Bilhandel ApS, Trademate ApS, Admill ApS, Adlab ApS og Vores Mediehus ApS. Foruden vores kontor i Aarhus har vi kontor og datterselskaber i Malaga, Miami, Novi Sad og København.