Krifa: praktikanter til kommunikationsafdl. med fokus på innovation og produktudvikling

Krifa: praktikanter til kommunikationsafdl. med fokus på innovation og produktudvikling

Praktikanter til Krifas kommunikationsafdeling med fokus på innovation og produktudvikling

Vil du være med til at skabe god arbejdslyst for unge under uddannelse, og samtidig få forstærket din værktøjskasse med produktudviklings-, marketing- og kommunikationskompetencer?

Til årsskiftet søger vi 2-3 praktikanter, der vil være med til at ideudvikle, designe og teste produkter samt forbedre vores nuværende produkt Krifa Start.

I team ”Krifa Start” som tilhører kommunikationsafdelingen og som har fokus på unge under uddannelse, arbejder vi med Corporate Innovation ud fra en design-tilgang. Det betyder bl.a. at vi er meget optagede af at løse rigtige problemer for rigtige mennesker, og det sikrer vi ved hele tiden at teste og kvalificere vores arbejde overfor rigtige mennesker, enten kvalitativt eller i forbindelse med fake door eksperimenter. Sideløbende udvikler vi og forbedrer vores kontakt til unge under uddannelse.

Dine opgaver:

Du vil få en afvekslende hverdag med opgaver så som nedenstående:

  • Designsprints sammen med produktansvarlig og praktikantkollegaer (Som du som praktikant kan få lov til at facilitere)
  • Pretotyping (Hvilket betyder at der bliver rig mulighed for at arbejde med branding eller SoMe-annoncering)
  • Bidrage og arbejde med planer i form af marketingskampagner, forbedre medlemsrejsen og tænke ”hele vejen rundt”
  • Udvikle og facilitere workshops
  • Løbende idéudvikle, bidrage til eksterne møder, samt være en del af et tværfagligt miljø
  • Adhoc idé/opgaver som skal udføres med korte deadlines

Om dig:

Vi tænker, at du kan sætte flueben ved en stor del af nedenstående punkter:

  • Er godt i gang med en relevant uddannelse på et erhvervsakademi / professionsbachelor eller er startet på en relevant bachelor eller kandidat på universitetet
  • Har en stor interesse for digitale medier og marketing, samt er opmærksom på nye tendenser i markedet
  • Er engageret, nysgerrig og har et stort gå-på-mod
  • Er pligtopfyldende og detaljeorienteret
  • Er nysgerrig på forbrugeradfærd og forbrugertrends
  • Kan bevare overblikket i travle situationer og overholde deadlines
  • Navigerer hjemmevant i IT-systemer som fx Microsoft Office

Hvis dit praktikophold i Krifa Start teamet skal være sjovt og givende, er det vigtigt at stram struktur ikke er en forudsætning for at du trives. Vi ændrer ofte retning med kort aftræk og vi har ikke en forkromet projekt-plan for hele dit praktikforløb – til gengæld får du lov at eksekvere en masse, og kan også selv være med til at sætte en retning, hvis der er nogle elementer af vores arbejde du synes er mere spændende at arbejde med end andet.

Vi tilbyder:

Det er vigtigt for os, at alle parter får noget godt ud af praktikforløbet. Vi forventer af dig, at du kommer med et stort drive og en lyst til at prøve kræfter med det daglige arbejde – til gengæld lægger vi os i selen for, at du får det meste ud af tiden hos os.

Da du er studerende, er dit studie 1. prioritet, hvorfor vi tilpasser kontrakten og startdato til din praktikform og er fleksible i forhold til de forpligtigelser, du har på dit studie. Vi ser gerne, at du kan være hos os i 4-6 måneder på 37 timer om ugen med opstart primo januar. Praktikken er ulønnet – men med en attraktiv og meget billig frokostordning, der kommer til at gavne dit madbudget!

Spørgsmål vedr. et praktikophold hos Krifas kommunikationsafdeling kan rettes til udviklingskonsulent, Tunahan Nuh Günes på tlf. 51 38 18 28

Interesseret?

Du kan kun søge gennem vores rekrutteringssystem på www.krifa.dk/job. Send et cv og en kort motiveret ansøgning.

Arbejdssted: Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

Ansøgningsfrist og samtaler: Søg hurtigst muligt. Vi gennemlæser løbende ansøgninger og inviterer løbende ansøgere ind til en samtale. Sidste ansøgningsfrist er d 29. oktober