Lidl Danmark: Marketing Intern, efterår 2022

Lidl Danmark: Marketing Intern, efterår 2022

Vil du være med til at drive brand performance i Europas største dagligvarekæde med over 10.000 butikker på verdensplan? Brænder du for at arbejde med marketing og branding i en stor international virksomhed? Og vil du udvikle og udfolde dine faglige og teoretiske kompetencer i et lærerigt og udfordrende praktikforløb? Så er du måske vores nye Marketing Intern til Marketingafdelingen.

I Lidl er vi drevet af trangen til at præstere, yde vores bedste og levere bedre og bedre resultater. Hverdagen er præget af dynamik, mange spændende opgaver og skarpe deadlines, en uformel omgangstone og ikke mindst masser af godt humør. Du vil blive en del af marketingafdelingen med over 25 medarbejdere, hvor vi arbejder både strategisk og taktisk med marketing, branding og kommunikation.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med produktion og koordinering af TV/radio, markedsføring af Lidls medlemsapp Lidl Plus samt projekter.

Hos os handler et praktikforløb hverken om at hente kaffe eller stå ved kopimaskinen. Du bliver fra starten inkluderet og tildelt egne ansvarsområder og projekter, og du får under hele praktikperioden indblik i, hvordan vi arbejder målrettet, strategisk og ambitiøst med vores brand.

I Lidl er vi positivt indstillet på at udbetale en økonomisk erkendtlighed på op til 3.000 kr. pr. måned for god performance. Det er selvfølgelig vores opgave at give dig forudsætninger for at kunne performe og derved lykkes i dit praktikforløb.

Din plads vil primært blive på vores satellitkontor i Slet, syd for Aarhus. Dog må der forventes min. 1 arbejdsdag om ugen på vores kontor i Kolding, da den projektleder, du kommer til at referere til, sidder på begge lokationer.

Om jobbet

  • Projektledelse med sparring fra resten af teamet
  • Planlægning og koordinering af TV- og radioproduktion
  • Assistere og bistå ved kampagner og projekter
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, herunder reklamebureau
  • Ideudvikling, koordinering og planlægning af Lidl Plus-kampagner i samarbejde med vores CRM-team, under hensyntagen til den overordnede brandstrategi på Lidl Plus
  • Udarbejdelse af marketingmateriale, herunder ideudvikling, brief af inhouse-grafiker, styring af korrekturgange, m.m.


Om dig

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation på f.eks. bachelor- eller kandidatniveau
  • Du er nysgerrig af natur og ivrig efter at lære noget nyt
  • Du er initiativrig, ambitiøs og ikke bange for at tage ansvar
  • Du arbejder struktureret og målrettet
  • Du er udadvendt og viser et stort engagement
  • Du er omstillingsparat og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt
  • Som person er du god til at skabe overblik, men uden at gå på kompromis med detaljen
  • Du behersker dansk og engelsk i tale og skrift 


Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag i en afdeling, der emmer af god energi og humor
  • Et uformelt arbejdsmiljø med både faglig sparring og motiverede kolleger
  • Ansvar fra dag 1 og derigennem værdifuld erfaring
  • En spændende og udfordrende mulighed for at prøve dine kompetencer af i en stor international virksomhed
  • Masser af faglige udfordringer
  • En mentor under hele praktikperioden
  • Mulighed for en økonomisk erkendtlighed ved god performance


Tiltrædelse:  August/September 2022
Slutdato: Ultimo december
Forventet antal timer i ugen: 30-35 timer

Vi leder efter den helt rigtige kandidat og er i forhold til tiltrædelse og slutdato fleksible. Vi finder i samarbejde den bedste løsning i forhold til dit studie.

Ansøgningsfrist

Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter processen, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Bitta Brink Nielsen på telefon 23473070.