STARK Group: Studentermedhjælper, Group Legal Compliance Project

STARK Group: Studentermedhjælper, Group Legal Compliance Project

Vi søger en studentermedhjælper, der er interesseret i at arbejde med analyse, dataindsamling, kommunikation og projekt-administration i forbindelse med et complianceprojekt, der skal forstærke vores complianceindsats og aktiviteter samt sikre samspil mellem lovgivning, processer og IT-data på tværs af alle selskaber i STARK Group.

Som studentermedhjælper får du mulighed for at få indblik i og erfaring med projektstyring i en professionel virksomhed med internationale aktiviteter. STARK Group er med kapitalfonden CVC som ejer på en spændende vækstrejse via organisk vækst og opkøb.

Som studentermedhjælper vil du indgå i et spændende projekt i et større team med flere studentermedhjælpere, hvor du vil få mange selvstændige opgaver, bl.a.:

  • hjælpe med kommunikation, awareness-kampagner og change management, etc. vedr. projektinitiativer
  • være med til at skræddersy og udforme specifikke initiativer til at nå de for projektets mål
  • indsamle og styre dokumentation – eksempelvis relateret til SoMe-platforme, afvikling af applikationer eller sletteprocedurer
  • hjælpe med udarbejdelse af guidelines og templates f.eks. til STARK Groups policy portal
  • supportere med, planlægge og implementere sletning af data og kontrol af gennemførelse
  • agere frontløber på dataindsamling (f.eks. via interviews af STARK medarbejdere eller spørgeskemaer)
  • udføre dataanalyse
  • hjælpe til med projektadministration, mødeplanlægning, udrulning af processer og træning af datterselskaber, m.m.
  • supportere med udarbejdelse af SteerCo-materiale og løbende rapportering vedr. projektstatus
  • overvåge, screene og lave opfølgning på indkomne mails til projektet

 

Vi søger en kollega som:

  • er i gang med en videregående uddannelse med fokus på IT, jura, analyse, projektstyring eller kommunikation. Ideelt set har du 1-3 år tilbage af din uddannelse
  • arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt – med øje for detaljen
  • formår at prioritere sine opgaver og overholde deadlines
  • har god forståelse for kompleksitet
  • er udadvendt og besidder stærke kommunikationsevner
  • er vedholdende
  • er god til engelsk og gerne tysk

 

Arbejdstid ca.15-20 timer per uge. Vi er fleksible med hensyn til placering af arbejdstiden og tager selvfølgelig hensyn til eksaminer m.m. Jobbet er som udgangspunkt placeret i STARK Danmarks hovedkontor i Aarhus.

Ansøgning

Deadline for din ansøgning er den 8. juli 2022 og vi læser ansøgninger løbende. Ansøg via knappen øverst på siden.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen at kontakte Frank Nørgaard, Group Head of Compliance, Group Legal, Compliance & Property på fno@starkgroup.dk