Valeur: It-studentermedhjælper til konsulentvirksomhed

Valeur: It-studentermedhjælper til konsulentvirksomhed

Få praktisk erfaring fra en virksomhed med et kæmpe netværk i erhvervslivet. Du kommer med ind i maskinrummet, prøver kræfter med udvikling af strategisk vigtige løsninger til internt brug og til vores kunder og får mulighed for ansættelse bagefter.

I Valeur leverer vi ’best in class’ salgs-support og kundeservice, samtidig med at vi udvikler de koncepter, som skal løfte os til ’next level’ i fremtiden.

Som studentermedhjælper hos os får du dyb forståelse for, hvordan vi driver vores konsulentvirksomhed, og bonus-indsigt i vores mange kunders førende forretningsmodeller.

Samtidig vil du være med ved bordet, fra undfangelse af ide hele vejen igennem udviklingsfasen og til leveringen af løsninger.

DIG & OS

Vi leder efter dig, der er rar og engageret, og som er nysgerrig på udviklingen af værktøjer til at understøtte salg, kundeservice og strategi –. Hos os bliver du en del af et team, der hjælper dig og holder humøret højt. Du får det ansvar, du er klar til, og det vokser gradvist, i takt med at vi støtter dig og coacher dig i din udvikling.

Hos os kan man mærke, at vi er en familieejet virksomhed med åbne arme og et stort hjerte. Vi har et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø i vores nye, moderne domicil i Højbjerg. Vi har en dejlig frokostordning og en aktiv personaleforening.

Vi tager samtidig ansvar for vores omverden: Vi sponserer det lokale idræts- og kulturliv og har et CSR-program med fokus på sårbare grupper på arbejdsmarkedet.

EKSEMPLER PÅ OPGAVER, DU KAN BYDE IND PÅ:

  • Udvikling og optimering af vores masterdata
  • Udvikle software løsninger til kunders og eget brug
  • Arbejde analytisk med data, og levere højkvalitetsrapportering
  • Implementering af processer og værktøjer
  • Implementering af systemer med kunder
  • Præsentationer til kunder og samarbejdspartnere

DINE KVALIFIKATIONER

  • Du studerer Softwareudvikling, Datalogi eller lignende relevant uddannelse
  • Har minimum 1 år tilbage af studiet
  • Har erfaring med; PHP, Ruby, C#, SQL, Node.js
  • Har interesse for CSS og brugerfladedesign
  • Vil arbejde 8-10 timer ugentligt hos os
  • Kan arbejde selvstændigt, engageret og målrettet
  • Har et analytisk og problemløsende mindset

VIL DU VÆRE EN DEL AF VALEUR?

Vi er i vækst. Så gør du det godt og er glad for at være her, er der rigtig gode muligheder for at blive ansat, når du er færdig med din uddannelse.

Send os en kort beskrivelse af dig selv til: hr@valeur.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, du kan forvente svar indenfor 2 uger (måske længere henover sommeren).

Tiltrædelse: snarest. Der bliver afholdt samtaler løbende.

OM VALEUR

Konsulenthuset Valeur Group A/S arbejder inden for to områder.

I Valeur A/S er vi stolte af at yde ’best in class’ salgssupport i Danmark og Europa. Vi råder over nogle af branchens mest erfarne konsulenter, som kender markederne og de rigtige beslutningstagere. I Valeur A/S er vi den oplagte samarbejdspartner for B2B-virksomheder, der ønsker at designe deres kunderejse i takt med den digitale udvikling.

I Valeur Customer Service A/S yder vi digital kundeservice til andre virksomheder på alle platforme: telefon, e-mail, chat og sociale medier. Vi sikrer glade og loyale kunder, der kommer igen, køber mere og laver positive reviews. På den måde styrker vi vores kunders omdømme og konkurrenceevne.

Valeur blev stiftet i 1992 og har i dag 65 ansatte i Højbjerg, Aarhus. Vi har været kåret til gazellevirksomhed fem år i træk og har lutter triple-a-ratings.