Djurslands Bank: Controller til Økonomiafdelingen

Djurslands Bank: Controller til Økonomiafdelingen

Vil du have et spændende job som controller i Djurslands Banks økonomiafdeling? Har du lyst til at styrke og bidrage til videreudviklingen på økonomiområdet? Vil du være en del af succesen hos en stærk og veldreven lokalbank?

Spændende opgaver

Du kommer til at arbejde med en række spændende opgaver, som bl.a.:

  • Periodeafslutning
  • Udarbejdelse af perioderegnskab
  • Udarbejdelse af filialregnskaber
  • Udarbejdelse af bestanddele til Bestyrelsesrapportering
  • Udfyldelse af indberetningsskemaer til Finanstilsynet og Nationalbanken
  • Udarbejdelse af budgetopfølgning
  • Diverse afstemninger og driftsopgaver
  • Afløser på bogføringsopgaver

Opgaverne løses i et tæt samarbejde med kollegerne i økonomiafdelingen.

Medarbejder i en stærk lokalbank

Du tilbydes en controllerstilling, hvor du kommer til at prøve kræfter med nogle spændende opgaver i en branche med stigende lovkrav og øget kompleksitet. Du få rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Financial controller Martin Dybdal Madsen udtaler ”Jeg er selv startet i Djurslands Bank her i foråret 2022, hvor jeg tog skiftet fra revisionsbranchen til banken. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og er i fuld gang med at lære en række nye spændende opgaver at kende. Jeg ser frem til at få dig som ny kollega og står sammen med resten af teamet klar til at give dig en lige så god modtagelse, som jeg har fået.”

Du bliver en del af et team på 7 dygtige kolleger i Økonomi. Dit arbejdssted bliver på bankens hovedkontor i Grenaa, hvor alle bankens stabsfunktioner inkl. økonomiafdelingen er placeret. Du vil derfor få rig mulighed for at få en stor kontaktflade i banken – og det er nemt at samarbejde med kolleger i øvrige stabsfunktioner. Vi tilbyder også mulighed for hjemmearbejde og/eller at arbejde fra andre af bankens afdelinger fx i Aarhus-området eller i Randers noget af arbejdstiden efter individuel aftale. 

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid.

I banken lægger vi vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde.

Din profil

Vi søger en medarbejder, som kan tage selvstændige beslutninger – og som tager ansvar for sine arbejdsopgaver og følger dem helt til dørs. Som person er du god til at bevare overblikket og arbejde struktureret med dine opgaver også i pressede situationer. Som kollega møder du på arbejde i godt humør, har gode samarbejdsevner og værdsætter, at vi arbejder team-orienteret.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • en uddannelse som fx HA, HD, Financial Controller eller en anden relevant uddannelse
  • et par års erfaring fra revisionsbranchen, som controller el.lign., men du kan også være nyuddannet på vej mod dit første job
  • flair for it og er en erfaren bruger af excel

Vi er også åbne for, at du kommer med en helt anden baggrund. Måske arbejder du i filialnettet i et pengeinstitut og har lyst til at skifte spor, eller du arbejder i en stilling som bogholder og savner nye udfordringer.

Har du erfaring inden for banksektoren er det en fordel – men det er ikke en nødvendighed.

Interesseret?

Søg stillingen via knappen øverst på siden.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte økonomichef Jonas Krogh Balslev på mobil 2624 3252.
Hvis Jonas ikke svarer med det samme, skyldes det ferietiden – men du er velkommen til at lægge en besked, så vender han tilbage snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.