Studenterhus Aarhus: Studentermedhjælper til IT support

Studenterhus Aarhus: Studentermedhjælper til IT support

Har du lyst til at påtage dig ansvaret for, at Studenterhusets IT kører som smurt?

Studenterhus Aarhus søger en studentermedhjælper, der kan klare kontorets almindelige forefaldende IT support-opgaver. Jobbet er primært et tilkaldejob, hvor vi vil kontakte og/eller tilkalde dig, hvis der skulle opstå behov for din support. Vi forestiller os derudover, at du evt. kunne have et par faste timer på kontoret hver uge.

Dine arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgaver indebærer support af både hardware og software. Herunder:

  • Drift og vedligeholdelse af Microsoft 365
  • Opsætning og vedligeholdelse af netværk, herunder support af switch og access points, i samarbejde med BSS IT
  • Opsætning og support af Windows- og Mac-maskiner
  • Løbende IT-support til medarbejdere med nogen eller begrænsede IT-færdigheder


Vi ser gerne, at du har kendskab til Microsoft 365 og Azure samt FreeBSD og Linus.

Din profil:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for datalogi, software ingeniør, data tekniker, IT Supporter, Programmør eller lignende – gerne med minimum et år tilbage af dine studier
  • Du er mødestabil, kan tage ansvar og løse opgaver selvstændigt.
  • Du vil gerne være med til at sørge for, at Studenterhusets IT kører, så vores medarbejdere og frivillige kan koncentrere os om det, vi er til for: de studerende 🙂


Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt studiejob på ca. 15 timer om måneden, der nemt kan kombineres med studie eller et andet job
  • Et job, hvor du får lov at arbejde selvstændigt
  • Et ungt og dynamisk miljø med spændende arrangementer og engagerede kollegaer
  • Løbende kurser og sociale arrangementer for ansatte og frivillige


Lyder det som noget for dig?

Så skynd dig at sende en ansøgning til vores barchef Niels Overgaard på no@studenterhusaarhus.dk. Har du spørgsmål, så ring til Niels på 23 31 27 72.

Vi holder samtaler løbende. Ansættelse sker hurtigst muligt.

Studenterhus Aarhus er et studenterhus for studerende på alle videregående uddannelser i Aarhus. Vi er omtrent 150 frivillige og 10 fuldtidsansatte, der hver dag sørger for at studerende har adgang til kulturelle og sociale arrangementer, studiejobs, praktikpladser og mulighed for at møde hinanden på tværs af uddannelse, nationalitet og akademisk baggrund.