Stibo Accelerator: Praktikant med flair for grafik og video

Stibo Accelerator: Praktikant med flair for grafik og video

Vil du være med til at gøre Stibo Accelerator til et ENDNU federe sted, der tiltrækker de skarpeste studerende inden for digitalisering? Elsker du at arbejde med grafisk design? Er du skarp til at redigere billeder og videoer, så de spiller på web og SoMe?

Så er det lige dig, vi mangler!

Vi søger en praktikant, som kan producere videoer og grafisk materiale til både digital og print – og som kan hjælpe os med praktik og afvikling, når vi afholder og deltager i events. Vi håber, at du:

  • Kan arbejde i Illustrator, Photoshop og InDesign el. lign. programmer
  • Har viden om sociale medier og hvad der virker på digitale platforme
  • Kan betjene et kamera og en mikrofon
  • Kan redigere videoer
  • Kan arbejde i Squarespace eller et lignende CMS-system
  • Er klar til i ny og næ at ”smøge ærmerne op” og hjælpe til med opgaver af praktisk karakter

Ansøgningsproces: Send din ansøgning med CV til Communication & Event Manager Randi Vestergaard, rave@stibo.com.

Vi holder samtaler løbende. Vi forventer, at du kan arbejde i gennemsnit 4 dage om ugen samt deltage i aktiviteter uden for normal arbejdstid fra tid til anden.

Stillingen er ulønnet.

Om Stibo og Stibo Accelerator

Stibo Accelerator bringer forskning tættere på den virkelige verden. Vi er en del af Stibo Group i Højbjerg, hvor vi tilbyder det bedst mulige setup for talentfulde studerende, så de kan udforske nye trends og teknologier i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere fra Stibos store, globale netværk.

Læs mere på www.stiboaccelerator.com