Kamstrup: Internship in Manufacturing Technology Components

Kamstrup: Internship in Manufacturing Technology Components

Interesserer du dig for automatik og processer? Kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks mest innovative og højteknologiske virksomheder? Søger du en praktik, hvor du får indblik i udviklingen af fremtidens tekniske løsninger til energi- og vandsektoren?

Bliv en del af Manufacturing Technology Technology hos Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed som blev grundlagt i 1946 med medarbejdere i mere end 20 lande og hovedkontor i Stilling syd for Aarhus. Vi mener ikke, at nogen bør skulle stille spørgsmål ved deres adgang til rent vand eller udsigten til en fremtid med bæredygtig energi. Vores intelligente måleløsninger gør forsyningsselskaber og samfund i stand til at reducere vandtabet og øge energieffektiviteten, idet de får indsigt at handle på og data til at tilpasse deres indsatser.

I en produktion med massive investeringer i ny teknologi bliver du i denne praktikstilling en del af fremtidens fabrik. Du vil have din dagligdag i afdelingen Manufacturing Technology (PT), hvis primære opgave er at sikre, at metoder, strukturer og processer til enhver tid er trimmede til at gennemføre en optimal produktion inden for intelligente varme-, køle- og vandmålere. Dertil implementerer teamet løbende nye produkter og teknologier, som med høje krav til en fleksibel, effektiv og produktiv produktion kommer til at optimere de nuværende arbejdsprocesser.


En praktik med den nyeste teknologi og udvikling

Som praktikant i Manufacturing Technology får du indblik i centrale udviklings- og procesoptimeringsredskaber. Du vil, i tæt samarbejde med erfarne kollegaer, få en tværgående rolle i en stor organisationen. Her vil du lære at samarbejde med produktionsledere, konstruktører, teknikere og operatører for at opnå en kontinuerlig udvikling af vores eksisterende produktionsteknologi.

I praktikken vil du stifte bekendtskab med en bred vifte af teknologier, der er centreret omkring vores produktionsudstyr. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Analyse og forebyggelse af procesafvigelser
  • Idégenerering til optimering af teknisk kapacitet
  • Indførsel og forbedring af teknisk kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af procedurebeskrivelser og udførelse af mindre konstruktionsopgaver til hjælpeudstyr
  • Assistance til PT ingeniører og projektledere

 

Du vil således være med til at bidrage til nye ideer, automationsmuligheder og produktionskoncepter, som kan udfordre vores nuværende processer og arbejdsmetoder. Vi ønsker altid at være på forkant med vedligeholdelse og optimering af alle vores processer, og dine opgaver i praktikken vil derfor bære præg af et stort fokus på drifts- og procesoptimering, som du med din faglige bagage er med til at styrke.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en faglig stærk studerende, der med sit engagement, opdaterede teoretiske og praktiske viden kan bidrage til produktions- og procesoptimering hos Kamstrup. Du er i gang med din videregående tekniske uddannelse til elektronikingeniør, maskiningeniør, maskinmester eller lignende og har bl.a. interesse for tekniske løsninger og analyse af processer og data. Erfaring i form af studieprojekter, arbejde eller lignende vil være en fordel. 
Som person er du imødekommende, nysgerrig og brænder for at sparre med dine kollegaer. Du får en stor berøringsflade i organisationen, hvilket forudsætter, at du er en dygtig kommunikator og formår at gøre din tekniske viden forståelig for andre faggrupper – både i skrift og tale. Du trives i en organisation, hvor der ofte er fart over feltet, og i en hverdag hvor initiativ og ansvar går hånd i hånd, er du god til at strukturere og eksekvere på dine opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.


Vi tilbyder mere end bare en praktik
Som praktikant i Manufacturing Technology vil du indgå i et fagligt stærkt team på lige fod med dine kollegaer, og du vil få rig mulighed for både faglig- og personlig udvikling samt at søge inspiration, hjælp og sparring hos dine kolleger i dagligdagen. Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og vil opleve frihed under ansvar i en alsidig hverdag. 
I Kamstrup gør vi desuden meget for vores praktikanter, hvorfor vi har stort fokus på din individuelle udvikling gennem relevante opgaver, karriereplanlægning, kurser og en masse sociale arrangementer. På baggrund af dette arbejde, har vi bl.a. har vundet mentorprisen, juryens specielpris, internationaliseringsprisen samt prisen for østjyllandsbedste praktikvirksomhed ved Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus. Så hvis du er klar tilbyder vi et semester med professionelle udfordringer og social sammenhold.

Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. 


Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning via knappen øverst på siden. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2023 til ultimo juni 2023.
Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Manufacturing Technology Components, Rune Spreckelsen på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.

Kamstrup har over 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores 
hjemmeside og se vores årsberetning. Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook, for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.